Bukowski uden vildskab

3.0
En norsk Bukowski-filmatisering? Det er rimelig sært. Men Charles Bukowski var selvfølgelig også ret sær.

I denne udgave spiller Matt Dillon Bukowskis alter ego, der tumler gennem livet med en flaske i den ene hånd og en kvinde i den anden, mens han undervejs bliver fyret fra alle de forefaldende job, han finder. Bukowski var en rendestenspoet, og hans historier handler i høj grad om at leve livet på trods. Det giver mange fine små observationer og underholdende øjeblikke, når hovedpersonen overtræder alle regler for normal pæn opførsel.

Jeg savnede dog noget gnist og vildskab. Dillon spiller rollen meget korrekt, men han brænder ikke igennem som den fordrukne forfatter. Måske er han ikke misantropisk nok, selv om Bukowskis tekster selvfølgelig fungerer fint som voice-over. Lili Taylor er langt bedre som hans foretrukne kæreste i denne historie. Hun er dejlig på en totalt fucked-up måde.

Men altså ... "Barfly" var bedre. Selv om "Factotum" dog skal have, at den gav mig lyst til at sætte mig ind på en mørk, skummel bar og drikke mig fuld.
Factotum