Wenders does Jarmusch

4.0
"Don't Come Knocking" er som at se Wim Wenders' gamle "Paris, Texas" genindspillet af Jim Jarmusch. Nu er det så faktisk Wenders selv, der står bag, men filmen har meget af den stemning, Jarmusch siden er kommet til at stå for. Faktisk minder den en hel del om Jarmuschs "Broken Flowers".

"Don't Come Knocking" handler om en aldrende westernstjerne, der har forsøgt at holde livet på afstand med alkohol, sex og stoffer. I filmens første scene bliver han træt af det hele, tager sin hest og rider væk fra filmsettet. Han søger tilflugt hos sin mor, som han ikke har set i 30 år, og som kan fortælle ham, at han har en søn som følge af et gammelt forhold. Filmen skildrer så hans tur til Butte, Montana for at finde den ukendte fortid - mens filmselskabet samtidig forsøger at opspore deres stjerne og få ham til at overholde sin kontrakt.

Jeg vil først og fremmest huske denne film for, at den er sindssygt flot fotograferet. Kæmpestor ros til manden bag kameraet, Franz Lustig. Der er både fantastiske western-landskabsbilleder og fantastiske billeder af pisbyen Butte, som virkelig ligner et skrammelsted, men alligevel får en smuk ånd. Kombineret med neo-countrymusik, som bare passer til stemningen.

Derudover er "Don't Come Knocking" virkelig langsommelig og lige lidt for dvælende ved detaljen i personskildringerne. Jeg sad tilbage med en fornemmelse af at have set en film, der brugte meget lang tid til at fortælle mig noget relativt simpelt. Men det er en fin, stemningsfyldt lille historie, som i øvrigt er skrevet af hovedrolleindehaveren, Sam Shepard. Han er ikke nogen typisk filmhelt, men fungerer o.k. som slidt cowboy - og så har Shepard endnu en gang en stærk modspiller i sin virkelige kæreste, Jessica Lange, der spiller den gamle flamme.
Don't Come Knocking