Det er synd for aben

Aben er fantastisk flot lavet. Og det er fandeme synd for den.

Men uden Kong halter filmen - alt uden ham er simpelt hen mindre vigtigt. Sejlturen til Skull Island er u-fat-te-ligt lang, og den bruges til at lægge en masse tråde ud, som aldrig bliver samlet op.

Det er først og fremmest en stor visuel oplevelse - ikke helt på højde med LotR-filmene, men tæt på. Skull Island er for vild. Alt er større på Skull Island. Dinosaurerne er fantastiske. Empire State-scenen er gribende. New York i 1933 er utroligt smukt lavet. Og så videre. Men til gengæld er der ikke plads til skuespil, og det velkendte plot er jo temmelig fjollet.

Dermed bliver det en trofast remake på godt og ondt. Peter Jackson har haft så meget kærlighed til sit forbillede og 30'ernes adventure-film, at han ikke har fået ryddet op i det, der fungerer dårligt. Derfor er første halvdel en ganske kedelig film, som til gengæld drøner over i de vildeste visuelle højdepunkter efter pausen.

Den har dog også én af de smukkeste in-jokes nogensinde, da Carl og Preston i starten diskuterer, hvem det er muligt at få til den kvindelige hovedrolle i deres film.

"Fay?"
"No, she's filming with RKO."
"With Cooper?"

:-)