Skydeskydeskyde

3.0
Jeg har aldrig været den store fan af first-person shooters som computerspiller, men den paranoide stemning fra "Doom" gør sig faktisk glimrende på film.

Der er hugget med arme og ben fra især "Aliens" og dens gung-ho-marines-stil. Marinerne i "Doom" er bare (endnu) mere psykotiske, men det hænger fint sammen med plottet. Spillets historie er i øvrigt skrevet om, så filmen er techno-actionhorror frem for religiøs udrensning, og det hjælper nok på den indre logik. Derudover er der så stoppet alle de actionhorror-klicheer ind, man kan finde.

"Doom"-filmen overraskede mig dog ved at bruge dejligt lang tid på at skabe uhygge, før der gik skydeamok i den. The Rock og Karl Urban er passende i de to macho-hovedroller, og scenerne i de lange, mørke gange er ganske nydeligt lavet. Og der er naturligvis en BFG. Så det går egentlig fint et langt stykke ad vejen. Til sidst går der dog lidt tomgang i filmen, fordi spændingen mellem personerne bliver for overspillet. Og ikke mindst fordi instruktør Andrzej Bartkowiak er faldet for fristelsen til at lave en sekvens med kameraføring a la spillet. Det fjerner fuldstændig intensiteten på et tidspunkt, hvor den ellers burde gå i højeste gear.

Men jeg var bestemt positivt overrasket. Hvis man er i humør til tankeløst plot, meget store skydevåben og godt med blod, indvolde og afhuggede lemmer ... jamen, så gør "Doom"-filmen det ganske o.k.
Doom