Dum og dummere

2.0
Johnny Knoxville er den ene Duke. Og filmen er fuldstændig, som man forestiller sig, at en film med Knoxville ville være. Den foregår i et drengerøvsunivers, hvor mænd elsker biler og fejrer venskaber ved at slå hinanden, mens kvinderne styrer dem ved at vise kavalergang.

"The Dukes of Hazzard" er baseret på en tv-serie af samme navn fra slutningen af 70'erne. Stilmæssigt lægger den sig da også op af de film fra samme periode, der gik ud på at smadre en masse biler og gøre grin med politiet. "Smokey and the Bandit" og en række andre film med Burt Reynolds.

Det fladpandede plot i denne her handler om hjemmebrænder-familien Duke, der er i konstant krig med den lokale spradebasse af en politichef - der som en fin detalje spilles af netop Burt Reynolds.

Men det bedste skuespil i filmen leveres egentlig af Johnny Knoxville, og det siger en del ... Den anden Duke-fætter spilles af Seann William Scott, der igen viser, at han er én af verdens mindst talentfulde filmstjerner. Som deres kusine er Jessica Simpson blond og har meget lidt tøj på på en yderst overbevisende måde (uden at hun i øvrigt blander skuespil ind i det). Og som familiens overhoved er Willie Nelson helt fejlcastet - han ligner faktisk en forvirret, gammel countrysanger i hele filmen.

Jeg kan egentlig godt lide den anarkistiske tone i denne genopvakte 70'er-genre. Der er altså noget over at smadre politibiler i dusinvis. Men selv om den har sine charmer, mangler "The Dukes of Hazzard" den timing og stil, som gjorde "Smokey and the Bandit" til en fin film.

Det sjoveste er næsten fraklippene under rulleteksterne, som bl.a. viser, at der er visse farer forbundet ved at lave film sammen med ham fra "Jackass".
The Dukes of Hazzard