Hollywood-orgie

4.0
Det er svært at skrive en anmeldelse af ”Ocean's Thirteen”, da det meste af filmen var glemt, så snart jeg forlod salen. Det er tom underholdning uden nogen form for substans. Men det er lige netop pointen. Masser af farver, overflade, hurtige replikker, fikse fidusser, glamourøs overflod og luksusliv. Det er Las Vegas. Det er show business.

For tredje gang i træk samler Steven Soderbergh sit hold af Hollywood-stjerner med George Clooney, Brad Pitt, Don Cheadle og Matt Damon i spidsen. Deres gamle læremester og én af de oprindelige elve, Reuben Tishkoff (Elliout Gould), er blevet taget i røven af den nederdrægtige hotel-mogul Willie Bank (Al Pacino i en sjov gæsterolle), og nu vil banden tage hævn ved at køre Banks hotel, der ligner en guldbelagt version af Saurons tårn i Mordor, i sænk på åbningsdagen.

Planen inkluderer, plasticnæser, forførelser af gamle damer, en helikopter, sprængstof i en elevatorskaft, terninger fra en infiltreret mexicansk fabrik, et stars sprangled banner-motorcykeldragt, en hurtig-snakkende Bernie Mac, og ikke mindre end to tunnelboremaskiner, der udgravede den Engelske kanal. Det er Olsen-banden med det 100 dobbelte budget.

Det hele er fuldkommen over-the-top og urealistisk fra ende til anden, men det er sjovt, mens det står på. Rappe replikker fyres afsted. Clooney og Pitt tager pis på Matt Damon. 120 ting sker på en gang. Der er kunstig Vegas-stemning for alle pengene. Dette er mere et orgie af underholdning, end det er en film, men det er jo også, hvad publikum indløser billet for.
Ocean's Thirteen