Sex og Gud

3.0
Bluesfilm fra de amerikanske sydstater, hvor en ældre guitarist og bønnefarmer en morgen finder en bevidstløs pige uden for sit hus. Hun er blevet misbrugt og tævet, og i første omgang må manden kæmpe for at redde hendes liv - men da han finder ud af, at hun lever et kaotisk, udsvævende liv, sætter han sig også for at redde hendes sjæl.

"Black Snake Moan" er en usædvanlig, underligt ambivalent feelgood-film. Der er en tydelig kristen undertone i den gamle mands fordømmelse af pigens levevis, og hendes trang til sex virker næsten dæmonisk. Men samtidig er det en film, der hylder den svedige, sexede blues, så den ikke kun fremstiller drift som noget forkvaklet. Det er forfatter-instruktør Craig Brewers anden spillefilm, og der er mange lighedspunkter med hans første, "Hustle & Flow". Begge er lidt besynderlige feelgood-film, som handler om ødelagte mennesker fra samfundets bund, men samtidig har en ekstremt naiv tro på det gode. Og en stærk bund i det musikalske.

Brewer er dog i hvert fald god til stil og stemning, og han lader virkelig sine skuespillere få plads. I "Black Snake Moan" er det især Christina Ricci, der er bragende god som den lille pige med store problemer. Hun ser helt anderledes ud end normalt som udfordrende white trash-tøs, men spiller rollen med stor indlevelse. Samuel L. Jackson er også glimrende som hendes redningsmand, og han synger endda sine sange selv.

"Black Snake Moan" er et ujævnt miks af sensualitet og religiøsitet, som i mine øjne ikke hænger helt sammen - men måske netop derfor har den mange overraskende scener, som sammen med det stærke skuespil alligevel gør den ganske seværdig.
Black Snake Moan