Southern Horror

3.0
Kate Hudson spiller en plejerske, der bliver ansat af et ægtepar, hvor manden ligger for døden. Parrets hus ligger afsides i et sumpområde i Louisiana, og det viser sig hurtigt, at der gemmer sig gamle hemmeligheder og hoodoo på loftet.

Derfra går det løs med nogle ganske fine twists i et klassisk gyser-setup. Kate Hudson er et godt valg i hovedrollen, fordi hun er meget mere end den normale skrigende blondine, og der er fine biroller til Gena Rowlands og John Hurt som ægteparret. Især Hurt får imponerende meget ud af at spille en mand, der er lammet i hele kroppen.

Desværre går dampen lidt af filmen, da den drejer fra spændingsopbygning mod afvikling af plottet. Stilen skrider lidt, tingene går en anelse i tomgang, og måske handler det også om, at instruktør Iain Softley ikke helt er på hjemmebane i genren.

Det er ellers en fin lille gyserhistorie, så trist, at den ikke holder helt hjem.
The Skeleton Key