Spielberg amok i katastrofefilm

4.0
Væltende huse, flyvende biler, brændende toge, desintegrationsstråler, og jeg skal give dig, skal jeg. Der er helt vildt smæk på den visuelle side af Spielbergs nyfilmatisering af H. G. Wells' klassiker. Især den første del af filmen, hvor de onde aliens slippes løs, er helt fantastisk og vildt medrivende.

Derfra fortsætter "War of the Worlds" i højt gear, mens vi følger everyman Tom Cruise og hans to børn, der forsøger at flygte fra de hærgende trefødder. Her ligger samtidig filmens store problem - for der er ikke andet i den. Det er ren katastrofefilm, ødelæggelser og flugt, uden at plottet udvikler sig nævneværdigt undervejs.

Spielberg har tydeligvis villet noget med sin skildring af de flygtende menneskemasser og den paniske lynchstemning. Men der er ikke plads til meget skuespil her, ikke engang fra Tom Cruise. Dakota Fanning får lige lov til at markere sit talent - men ellers drukner karaktererne i bulder og brag.

Aliens og computereffekter er altså stjernerne her, og de gør det da også usædvanligt godt. "War of the Worlds" er to timers fin underholdning - og selvfølgelig én af den slags film, man helst skal se i en stor sal med fuld skrue på lyd og billeder.

Men jeg kunne altså ikke helt slippe tanken om, at jeg lige havde genset "The Day After Tomorrow", bare med endnu federe effekter og en knap så tåbelig handling.
War of the Worlds