Usammenhængelig oplevelse

2.0
Siden Harry Potter and the goblet of fire, har jeg haft et ønske om at se en Harry Potter film som en natpremiere. Dette skulle ske med den nye Harry Potter film – Harry Potter and the order of the Phoenix. Min søster havde skaffet os billetter bagerst I midten I Palads, også var man ellers klar til en længe ventet film.

Spændingen i biografen var enorm. Folk klappede da Warner Bros logoet fløj over skærmen, efterfulgt af nogle ”shh!” – filmen var startet.

Mit første indtryk var lidt mærkeligt. Jeg blev som inkarneret Harry Potter fan selvfølgelig sur over ting som ikke var med i filmen i forhold til bogen, men jeg vil prøve at udlade bogen så meget jeg kan. Jeg følte at filmen var utrolig usammenhængelig. De forskellige scener kom uden sammenhæng, og det var som om man prøvede at presse for meget ind på for kort tid. Hele filmen igennem manglede man en overordnet sammenhæng, som gav et forstyrrende overbillede.

En meget vigtig ting i de forrige film, var en konstant underholdning i høj kvalitet. Der var scener hvor man grinte meget, men her er Harry Potter and the order of the Phoenix heller ikke på samme niveau. Der prøves ganske vist lidt humor, men slet ikke i samme grad som før. Det føles igen som om det er presset ind som en nødvendighed, og det bliver aldrig rigtig morsomt. Man kan så diskutere om en mørk film som denne skal have humor, men det er så vigtigt et element i Harry Potter universet at man ikke bør glemme det på denne måde.

Skuespillet var jeg også overrasket over, og nej – ikke positivt. Daniel Radcliffe (Harry) spiller som sædvanlig OK, dog uden at være prangende. Rupert Grint (Ron) spiller dog rigtig godt. Emma Watson (Hermione) derimod, spiller elendigt. Hun fanger ifølge mig slet ikke Hermione-rollen, og virker til tider meget irriterende. En anden meget irriterende skuespiller er Michael Gambon (Dumbledore). Han virker svag og frustreret. Han fanger ikke den rolige og altid kontrollerende Dumbledore rolle, hvilket ødelægger meget af filmen. Endvidere irriterer Helena Carter (Bellatrix) og Imelda Staunton (Umbridge) mig utrolig meget, pga. de overspiller deres rolle.
Men er der slet ikke nogle positive skuespillere? Og jo, det er der. En person som Evanna Lynch (Luna) spiller utrolig godt, og er senere grunden til jeg giver filmen en stjerne mere. Hun er morsom, og fanger hendes rolle virkelig godt. Men overordnet set, er skuespillerne heller ikke gode.

Filmen prøver også at starte mange ting som den ikke afslutter. Det er som om David Yates (instruktør) prøver at tage en masse segmenter med fra bogen, og ikke færdiggør dem. Der er SÅ mange mangler i filmen, som kun kort bliver nævnt men har flere sandheder. Bl.a. bliver U.G.L’er nævnt en gang, men aldrig mere end det. I slutningen mangler den lange samtale mellem Harry og Dumbledore, som er grundstenen for film 6.
Generelt er der mange større og mindre ting, som gør at den omtalte Harry Potter magi forsvinder.

Nej, det er ikke en god film – Den er på grænsen til at være elendig. Jeg havde forventet en film som i hvert fald var på niveau med nogle af de andre film, men den ender med at blive den værste Harry Potter film nogensinde. Scenerne passer ikke sammen, manglende underholdning, elendigt skuespil og der mange ting som mangler en afslutningen. Effekterne er utrolig gode, men det er nemt at skabe billige point heraf. Jeg vil dog i min færdige vurdering give filmen 2 ud af 6 stjerner: 1 For Evanna Lynch (Luna), og 1 for de gode effekter. Resten udebliver desværre.

2 ud af 6 stjerner.
Harry Potter og Fønixordenen