En hjælpende hånd
5.0
Mike Leighs ”Vera Drake” er et stille og realistisk abortionsdrama, der har langt flere dimensioner end abortion. Filmen handler også om livet for en arbejderfamilie i 1950. Og så er filmen et stærkt portræt af en kvinde, der kun lever for at hjælpe andre, og som ender med at blive straffet for det. "Vera Drake" peger ikke fingre af nogen. Den påpeger i stedet en stærk ulighed, der giver kvinder i overklassen muligheder, som fattige ikke har.
Filmens handling er meget enkel. Vera (melda Staunton) er den stabile kraft i en lille familie. Hun har altid kedlen over for at lave te til sin familie og til den syge nabo, som hun også har overskud til at passe. Hun hjælper alle, der har brug for det med den største selvfølgelighed. Hun hjælper også unge piger, der er kommet galt afsted med en uønsket graviditet. I Veras verden kommer det næsten ud på et at sætte vand over til en kop te eller til en abortion. Men hendes verden bryder sammen, da politiet banker på døren hos hende og manden (Philip Davis) samme dag, som de fejrer datterens forlovelse.
Imelda Staunton er fremragende i rollen som den søde, gode husmoder, der kun lever for at hjælpe andre. Det er umuligt ikke at føle empati med hende, da hendes verden bryder sammen, og venner og familie går fra at hylde hendes godmodighed til at hade hende. Leigh falder ikke i nogle alt for lette fælder med nogle tydelige skurke. Politifolkene fremstår som sympatiske og venlige. Kun kvinden, der i hemmelighed tjente penge på Veras abortioner, fremstår som bedragerisk og skurkagtig. Men er hun mere bedragerisk end det system, der tillader rige kvinder at få foretaget abort til store summer og snakker med en psykiater?
”Vera Drake” giver masser af stof til eftertanke, da den ikke giver nogen lette løsninger. For mig (og sikkert også Mike Leigh) at se var Vera en engel, men for folk imod abort ville hun fremstå som en kvinde med gode intentioner, der har misforstået sine handlinger. Filmens store menneskelige kvaliteter er dog ikke at tage fejl af.
Filmens handling er meget enkel. Vera (melda Staunton) er den stabile kraft i en lille familie. Hun har altid kedlen over for at lave te til sin familie og til den syge nabo, som hun også har overskud til at passe. Hun hjælper alle, der har brug for det med den største selvfølgelighed. Hun hjælper også unge piger, der er kommet galt afsted med en uønsket graviditet. I Veras verden kommer det næsten ud på et at sætte vand over til en kop te eller til en abortion. Men hendes verden bryder sammen, da politiet banker på døren hos hende og manden (Philip Davis) samme dag, som de fejrer datterens forlovelse.
Imelda Staunton er fremragende i rollen som den søde, gode husmoder, der kun lever for at hjælpe andre. Det er umuligt ikke at føle empati med hende, da hendes verden bryder sammen, og venner og familie går fra at hylde hendes godmodighed til at hade hende. Leigh falder ikke i nogle alt for lette fælder med nogle tydelige skurke. Politifolkene fremstår som sympatiske og venlige. Kun kvinden, der i hemmelighed tjente penge på Veras abortioner, fremstår som bedragerisk og skurkagtig. Men er hun mere bedragerisk end det system, der tillader rige kvinder at få foretaget abort til store summer og snakker med en psykiater?
”Vera Drake” giver masser af stof til eftertanke, da den ikke giver nogen lette løsninger. For mig (og sikkert også Mike Leigh) at se var Vera en engel, men for folk imod abort ville hun fremstå som en kvinde med gode intentioner, der har misforstået sine handlinger. Filmens store menneskelige kvaliteter er dog ikke at tage fejl af.
16/07-2007
