- Hjernedød -

4.0
Efter Tarantino gjorde hvad han gør bedst i ”Death Proof”, fristet man til at sige, at Robert Rodriguez ligeledes gør det i ”Planet Terror”. Filmen underholder i hvert fald glimrende, og troede man at Rodriguez fik afløb for sine blodige fantasier i ”From Dusk Till Dawn”, ja så kan man godt tro om igen.

”Planet Terror” er nemlig ét stort blodbad fra start til slut, hvor zombier lader livet på de mest fantasifulde måder. Det er en sand fornøjelse at se den ene person efter den anden enten blive skamskudt i brystkassen eller bare kvæstet til ukendelighed. Underholdningen fejler bestemt ingenting!

Men selvom der er smæk for skillingen, så kan filmen ikke undsige sig fra at mangle noget gnist. Ligegyldig hvor mange tusinde liter blod Rodriguez sprøjter ud over linsen, så opvejer det ikke, at han mangler det vid og den nerve, som han ellers så flot ramte i ”Sin City” (hvis manden altså har lavet filmen - jeg har stadig mine tvivl). Det er lidt for koldt og udtryksløst desværre, og det er en skam, da Rodriguez denne gang har smidt tøjlerne for alvor. Synet af en tøs på en Harley, der pløkker zombier med sit maskingevær-ben er nøjagtigt lige så sejt, som det lyder. Desværre er der langt mellem de rigtigt skægge ideer, og selvom man som sagt er godt underholdt, så bliver man aldrig blæst ud af sædet.

Hvad der gjorde ”Death Proof” rigtigt god, mangler ”Planet Terror”. Den altafgørende charme er der kun i momenter, og det er ikke optimalt for en så ambitiøs b-film pastiche som denne. Heldigvis er Rodriguez’ tempo så hæsblæsende og hans hjerne så forstyrret, at man morer sig kosteligt undervejs.
Planet Terror