Fastlåst

4.0
Ryan Gosling blev nomineret til en hovedrolle-Oscar for denne afdæmpede indiefilm om en lærer på én af Brooklyns mindre pæne skoler. Han forsøger at lære sine ottendeklasses-elever at tænke selvstændigt, men har selv store problemer med et tiltagende narkomisbrug. Da én af pigerne opdager, at læreren ryger crack i omklædningsrummet, opstår der et aparte venskab mellem de to, som intuitivt forstår hinandens destruktive baggrund.

Titlen "Half Nelson" hentyder åbenlyst til, at hovedpersonen sidder fast i sit misbrug som i en halv nelson - et brydegreb, der er meget svært at slippe ud af. På det dybere plan handler filmen også om det fattige, farvede USA, som sidder lige så godt fast i et samfundsmæssigt brydegreb, der låser den fattige befolkning fast i negative mønstre. Den argumentation fremfører "Half Nelson" via krydsklip om historiske begivenheder, der har været afgørende for amerikanernes borgerrettigheder - og så via filmens skoleklasse, hvor alle elever er sorte eller latinoer.

Det er en film, som er lavet med megen omtanke, men også så megen, at den er blevet fortænkt. "Half Nelson" er simpelt hen smartere, end den kan holde til at være, i sin lagdelte gentagelse af pointerne. Den ender med at være småkedelig i flere passager, fordi historien roder for meget rundt i personer, der ikke kommer nogen steder hen. Man kan sige, at der er en pointe i, at filmen viser stilstand, men jeg syntes altså, det blev for meget.

Til gengæld er det virkelig en skuespiller-film. Gosling er fremragende i hovedrollen som syrehoved-lærer, og Shareeka Epps matcher ham hele vejen som den pige, han får et underligt venskab med. Jeg forstår faktisk ikke, hvorfor hun ikke også fik en Oscar-nominering - for så overbevisende er hun nemlig i sin spillefilmsdebut. De to præstationer gør "Half Nelson" klart seværdig, selv om resten af filmen efter min mening halter.
Half Nelson