Skuffende

2.0
Det er mig temmeligt uforståeligt, hvordan både de etablerede anmeldere og brugerne på forum kan være så relativt positive overfor denne film.

Lige fra den første 'dialog' mellem Kevin Costner og William Hurt til den ubehjælpsommme indledningsreplik fra den sjældent interessant Demi Moore fremstår filmen utroværdig og uinteressant, tillige med ringe skuespil fra Demi Moore og især ham Mr, Smith.

Billedet af en psykopat er utroværdigt. Billedet af hans indre kamp er utroværdigt. Hvad repræsenterer William Hurt? - i starten det instinktivt/aggressive, men senere bliver han til tider bare sådan en indre ven, der kommer med lidt gode råd i ny og næ. Historien om psykopaten, der interesserer sig for politikvindens motiver for at være politikvinde er utroværdig, og sætter prikken over i'et, da hun afslutningsvis skal fortælle om sine motiver.

Og hvor sandsynligt er det, at datteren er igang med at udvikle sig til serial killer, og hvor sandsynligt er det, at vores hovedperson ligefrem ville føle skyld over det, når man ved, at den manglende evne til at føle skyld er lige præcis et af de markante træk hos psykopaten - utroværdigt!

Og så lige kombineret med et par lydmæssige tju-bang surprise elementer gør det for mig til en temmelig stor fiasko.
Mr. Brooks