- Alt andet end brun -

6.0
Svensk film er begyndt at blomstre igen de senere år; noget som bl.a. danske Simon Staho har andel i. Tomas Alfredson sætter dog imidlertid kronen på værket i svensk films succes, da han med ”Fire Nuancer Af Brunt” har lavet en helt igennem fremragende film.

Fire historier fortælles uafhængigt af hinanden, men fællesnævneren er tydelig. Menneskelige relationer i alle størrelser er under ”kærlig” behandling her, men fælles for historierne er, at de alle er konfliktdrevne – det er en film med megen smerte og mange plagede sjæle, men den er samtidig så varm og humoristisk, at der aldrig bliver tale om et drama af tragiske dimensioner.

Lidt i stil med den glimrende danske film ”Kunsten At Græde I Kor” så har man fundet en betagende balance mellem det alvorlige og det morsomme. Stemningsmæssigt er filmen fremragende, og i sin miljøskildring såvel som personskildring er den lige på kornet. Vi præsenteres for et væld af fantastisk skrevne karakterer, som vækkes lige så fantastisk til live af de veloplagte skuespillere. Ikke så meget som én af de mange medvirkende træder ved siden af, og adskillige mindeværdige præstationer er at finde her.

Modsat sine karakterer sidder den tre timer lange film aldrig fast, og hvis man ikke griner højlydt, så berøres man dybt af de fascinerende fortællinger, som er alt andet end ”brune”. Dette er hverdagsdrama af bedste skuffe. Den har sjæl, den har vid, den er dejlig egenrådig, og så er den så tematisk konsekvent, at man kun kan være imponeret. En filmoplevelse af de allerbedste.
Fire Nuancer af Brunt