Hannibal Goes To Hollywood

3.0
At Thomas Harris har lagt roman og manus til denne film er mig ret uforståeligt. Måske mangler han selv undskyldninger for at koge mere suppe på sin succes. Både Red Dragon (Manhunter), Ondskabens Øjne og Hannibal behandler mystikken omkring Hannibal Lector med en vis ydmyghed, men denne how-did-it-happen film afmystificerer sin hovedperson - og så er det endda ikke engang troværdigt.

Hannibal Rising er en lidt for elementær thriller der bruger manuskript-skolens lektioner fra A-Z: Barndomstraumet og fortidens spøgelser der skaber et menneske. Kampen om kærligheden og opgøret med ondskaben. Gaaaab. Det er for forudsigeligt.

Jeg kan ikke rigtigt genkende Hannibal Lector i den unge udgave. Jovist læser han medicin og blev introduceret for kannibalisme som barn. Jovist er han opvokset i en verden af ondskab og fordærv. Men Anthony Hopkins karakter var jo mere end en kompliceret seriemorder der spiste sin ofre. Han var raffineret, havde udsøgt indblik i mennesket psykologi, han var charmerende og forfængelig, og han havde store kompetencer inden for finkultur og kunsthistorie. - Hvor kom alt det fra? Unge Lector's introduktion til samurai-kulturen virker underligt umotiveret, påklistet - måske endda komplet fjollet.

Bottom-line er Hannibal Rising ikke andet end en konventionel thriller der lever af sit oplæg. Vi er ikke blevet klogere på gåden om Hannibal, selv efter at have fulgt hans barndom. Måske er han bedst tjent ved at være en gåde, et uforklareligt genfærd og en seriemorder med sin egen logik.

Hannibal Rising