En blandet oplevelse

Jeg går på efterskole, og her har jeg fået et kursusfag, kladet "Film med indhold". Hmm... jovist, At kende sandheden har meget indhold, ikke blot filmmæssigt set, men så sandelig også på en menneskelig plan. Men alligevel føles den lang og træg, og til tider en smule kedelig.

Når jeg skriver en blandet oplevelse må jeg nok indrømme, at det for det meste dog også er en god oplevelse. Jens Albinus gør det fortræffeligt som Rikard, men alligevel føles filmen i al helhed ikke særlig fortræffelig, men som en middelmådig oplevelse, som nok desværre hurtigt vil blive glemt igen.

Børneskuespillerne er jammerlige! Ganske enkelt. De er alle debutanter, og det er altså bare alt for let at se, til jeg sådan rigtig kommer til at tro på dem. Barsk er dog scenen, hvor Rikards barndomsven får smæk, fordi han har brugt en sangbog til at ryge. Filmens bedste scener er for det meste operations-scenerne, eller i det hele taget bare de scener, som Jens Albinus er med i.

Alt i alt er At kende sandheden slet ikke nogen dårlig film, men alligevel synes jeg ikke, at den er noget særligt. Fire stjerner får den dog, for den har absolut ikke fortjent mindre!