Flot lavet, men også hurtigt glemt!

4.0
Bragende flot og fantasifuld (visuelt set) sci-fi thriller, af den gode instruktør Danny Boyle.

Visuelt set er oplevelsen virkelig god, men indholdet tilfredsstiller desværre ikke på samme måde. Hvis man blot ser Sunshine som en rendyrket sci-fi thriller, ja så har den da rigtig gode momenter af spænding i flere perioder, men hvis man søger en handling med lidt mere dybde i, så er Sunshine på den front en lille skuffelse. Et bedre greb om indholdet havde gjort tingene bedre.

Chris Evans og Cillian Murphy gør det fint i rollerne, hverken mere eller mindre, og resten af holdet er standard præstationer. Teknisk er det en yderst velfungerende film med en creepy stemning over sig, som gør flere scener spændende og egentlig også ret underholdende. Ingen tvivl om Boyle kan noget med billeder, musik og kameraet, men er det helt nok?
Sunshine