The Number 28
5.0
Når det danske distributionsselskab ikke kan få snøvlet sig sammen til at afholde en premiere i danmark, så må man jo ty sig til udenlandske dvd'er. Og jeg æder ethvert kritisk forbehold for denne moderne zombie-film.
Danny Boyle og Alex Garland har produceret, og selvom instruktør-stolen er givet videre så mærker man endnu Boyles indflydelse. 28 Weeks Later er som sin forgænger ikke blot en historie om menneskehedens kamp for overlevelse i en zombie-nation, men det bliver også en civilizations-kritisk film om menneskets interne kamp og tabet af uskyld på nationalt plan. Det er en særdeles kynisk og etisk rystende tematik der eksemplificerer hvad menneskeheden er i stand til hvis blot desperationen er stor nok.
Måske er det bare mig, men jeg aner en kritisk kommentar til USAs udenrigspolitik: I denne film er England under besættelse af venligsindede amerikanske Nato styrker. De har gode intentioner og yder sikkerhed - indtil de ikke magter opgaven længere, og mere skal jeg ikke afsløre. Det lugter lidt af Irak-krigen.
Men 28 Weeks Later er også så hamrende intens at hærdede tilskuerer rystes godt i sædet. Langt mere klaustrofobisk og panikfremkaldende, og med en fantastisk skræmmende introduktion der griber sin seer hårdt om halsen. Hvor 28 Days Later undervejs havde lidt problemer med at holde dampen op, er denne efterfølger næsten ved at sprænge kedlerne. Filmens første halvdel er den tematisk mest interessante, men den anden halvdel er ren blodrus gennem Londons tomme gader.
Mon ikke vi kan forvente en trilogi. 28 days, weeks.... months.
Danny Boyle og Alex Garland har produceret, og selvom instruktør-stolen er givet videre så mærker man endnu Boyles indflydelse. 28 Weeks Later er som sin forgænger ikke blot en historie om menneskehedens kamp for overlevelse i en zombie-nation, men det bliver også en civilizations-kritisk film om menneskets interne kamp og tabet af uskyld på nationalt plan. Det er en særdeles kynisk og etisk rystende tematik der eksemplificerer hvad menneskeheden er i stand til hvis blot desperationen er stor nok.
Måske er det bare mig, men jeg aner en kritisk kommentar til USAs udenrigspolitik: I denne film er England under besættelse af venligsindede amerikanske Nato styrker. De har gode intentioner og yder sikkerhed - indtil de ikke magter opgaven længere, og mere skal jeg ikke afsløre. Det lugter lidt af Irak-krigen.
Men 28 Weeks Later er også så hamrende intens at hærdede tilskuerer rystes godt i sædet. Langt mere klaustrofobisk og panikfremkaldende, og med en fantastisk skræmmende introduktion der griber sin seer hårdt om halsen. Hvor 28 Days Later undervejs havde lidt problemer med at holde dampen op, er denne efterfølger næsten ved at sprænge kedlerne. Filmens første halvdel er den tematisk mest interessante, men den anden halvdel er ren blodrus gennem Londons tomme gader.
Mon ikke vi kan forvente en trilogi. 28 days, weeks.... months.
08/09-2007
