End of the Line
5.0
Sergio Leones både tidstypiske og ualmindeligt indlevende "Once Upon a Time in the West" er en storslået oplevelse at lægge øre og syn til. Flot at se på, inspirerende at lytte til og stemningstynget så det er lige til at skære i.
"Once Upon a Time in the West" er ganske enkelt en - i alle henseender - uhyggelig velkomponeret film. Filmsprogets elegance presses til bristepunktet i Sergio Leones smagfulde benyttelse af bredde oversigtsbilleder, skarpe close-ups, autentiske kulisser, smukke farver, stilistiske opsætninger og glidende kamerabevægelser, der af umiskendelige grunde udgjorde en stor inspirationskilde hos såvel datidens som eftertidens store instruktørnavne. I den anledning er det eksempelvis tydeligt hvorvidt en mand som Stanley Kubrick og hans "A Clockwork Orange" var påvirket af Leones flydende kameraføling og langsomme fortællefremskridt, der i "Once Upon a Time in the West" udgør et overdådigt hele.
Ud over at lyse af teknisk overskud og blændende billeder ligner Leones næsten tre timer lange firkantsdrama samtidig noget nær et farvelvink til et unikt kapitel i Amerikas historie. "Once Upon a Time in the West" fremstår på mange måder som den endelige afskedssang til vestens ikoniske væsen - til knastørre prærier og frisindede leveveje. Både på bagsiden af filmens dvd-cover og overalt i dens konsekvent lavmælte flair indikeres det tydeligvis, at Leone her har villet visualisere det døende åndedræt begået af mennesket, der velvidende går sin død i møde. En ambition der lykkes på forunderlig vis, ved revolvermændenes møde med døden og den moderniserende verden, der lidt efter lidt overtager deres plads som frontløber af fødekæden.
Ud over gennemgående stemmeforsinkelser og lidt træge passager er der stort set ikke nogen bemærkelsesværdige svaghedstegn at indvende mod ”Once Upon a Time in the West”. Med filmhistoriens måske bedste indledningssekvens, et uforglemmeligt slutopgør og en billedside og et understøttende, alsidigt musikalsk repertoire, der potentielt kunne lade filmen foregå uden et ord, erklærer denne western sig som tidløs nydelse af grundige, episke kompositioner for enhver tålmodig tilskuer.
Eftersom jeg personligt ikke har det kendskab til western-film ville det dog være urimeligt at udmærke denne perle som ”Filmhistoriens bedste western”. Indtil videre må jeg derfor nøjes med at celebrere ”Once Upon a Time in the West” som en fortryllende film, der sammen med Eastwoods også fremragende ”Unforgiven” har givet mig mod på mere fra denne åbenlyst spændende genre.
"Once Upon a Time in the West" er ganske enkelt en - i alle henseender - uhyggelig velkomponeret film. Filmsprogets elegance presses til bristepunktet i Sergio Leones smagfulde benyttelse af bredde oversigtsbilleder, skarpe close-ups, autentiske kulisser, smukke farver, stilistiske opsætninger og glidende kamerabevægelser, der af umiskendelige grunde udgjorde en stor inspirationskilde hos såvel datidens som eftertidens store instruktørnavne. I den anledning er det eksempelvis tydeligt hvorvidt en mand som Stanley Kubrick og hans "A Clockwork Orange" var påvirket af Leones flydende kameraføling og langsomme fortællefremskridt, der i "Once Upon a Time in the West" udgør et overdådigt hele.
Ud over at lyse af teknisk overskud og blændende billeder ligner Leones næsten tre timer lange firkantsdrama samtidig noget nær et farvelvink til et unikt kapitel i Amerikas historie. "Once Upon a Time in the West" fremstår på mange måder som den endelige afskedssang til vestens ikoniske væsen - til knastørre prærier og frisindede leveveje. Både på bagsiden af filmens dvd-cover og overalt i dens konsekvent lavmælte flair indikeres det tydeligvis, at Leone her har villet visualisere det døende åndedræt begået af mennesket, der velvidende går sin død i møde. En ambition der lykkes på forunderlig vis, ved revolvermændenes møde med døden og den moderniserende verden, der lidt efter lidt overtager deres plads som frontløber af fødekæden.
Ud over gennemgående stemmeforsinkelser og lidt træge passager er der stort set ikke nogen bemærkelsesværdige svaghedstegn at indvende mod ”Once Upon a Time in the West”. Med filmhistoriens måske bedste indledningssekvens, et uforglemmeligt slutopgør og en billedside og et understøttende, alsidigt musikalsk repertoire, der potentielt kunne lade filmen foregå uden et ord, erklærer denne western sig som tidløs nydelse af grundige, episke kompositioner for enhver tålmodig tilskuer.
Eftersom jeg personligt ikke har det kendskab til western-film ville det dog være urimeligt at udmærke denne perle som ”Filmhistoriens bedste western”. Indtil videre må jeg derfor nøjes med at celebrere ”Once Upon a Time in the West” som en fortryllende film, der sammen med Eastwoods også fremragende ”Unforgiven” har givet mig mod på mere fra denne åbenlyst spændende genre.
09/09-2007
