Blødkogt spaghetti

3.0
Oven på den vitterligt fantastiske "Once Upon a Time in the West" var jeg efterladt tilbage med smag for mere af den knastørre western-skuffe, så derfor var et spontant køb uundgåeligt, da Sergio Leones debutfilm, "A Fistful of Dollars", bød sig til en fuldt overkommelig pris.

Selvom 40 kr. kroner i dvd-sammenhænge ganske vist ikke er mange penge, så er det alligevel svært at udnævne "A Fistfull of Dollars" som værende nogen reel form for gevinst. Særligt sammenlignet med førnævnte sublime "Once Upon a Time in the West" fremstår Sergio Leones ilddåb af spaghetti-western'en som en lettere uimponerende sammenvikling af irriterende lydforsinkelser, lunkent skuespil og hurtige blyudvekslinger, der frem for at ligne en epokegørende genre-grundsten snarere lader til at døje med et par debutmæssige skavanker.

Stadiet af "over the top" fra "Once Upon a Time in the West" og dennes vitale mængder af varmblodige dueller, kølige one-liners, nådesløs gengældelse og bredde, episke kranskud lader aldrig helt til at træde i kraft i ”A Fistful of Dollars”, og man føler kun periodevis det abnorme potentiale der lå til grunde for Leones senere hen udødeliggjorde filmsprog. Teknisk set er filmens banebrydende brug af det billedforstærkende Techniscope ganske nydeligt sine steder, hvor både for- og baggrund smelter sammen i tilsvarende skarphed, men restaureringen på dvd’en er desværre al for halt til tilnærmelsesvis at kunne bringe sanserne i kog.

Heller ikke på historie siden vinder ”A Fistful of Dollars” noget udbytte, og kort fortalt burde filmen i grunden kun skabe røre som et produkt i vigtige filmhistoriske sammenhænge. De tre stjerner herfra levnes til de gode elementer der spiller ind undervejs og indikerer en lidt passiv dom af filmen, der overfor sin urimelige udgivelse har fortjent bedre.
En nævefuld dollars