// Aldrig har dommedag været skønnere at se på! //
5.0
Efter utallige gensyn, fik jeg lige lyst til at gense Danny Boyle's glimrende dommerdagsprofeci "28 days later" igen. Hans stil og filmrytme følger meget hans andre film, lige fra Trainspotting til Sunshine, og det er både smukt og tankevækkende at se på.
OBS: KAN FOREKOMME SPOILERS!
Filmen starter 'in medias res' med en række forstyrrende billeder, som viser menneskets grimme side - der vises billeder fra krige, voldsomme optog og afbrændinger, hooligans, religiøse fanatikere osv. Chokket og den ubehagelige smag i munden forstærkes, når kameraet zoomer ud, og man ser at en forsøgsabe, lænket fast i sit bur, er tvunget til at se på disse billeder. Laboratoriet indbrydes af nogle desperate dyreaktivister, som vil redde alle de andre aber, som også befinder sig i laboratoriet. Alt går imidlertid galt, da aberne er inficeret med en virus, som gør dem umådeligt vrede. En af aktivisterne bliver bidt, og kaos er derefter løs.
28 dage senere vågner hovedpersonen Jim (Cillian Murphy) op på et hospital. Han er et cykelbud, som uheldigvis blev ramt af en bil og hasteindlagt. Intet ser dog imidlertid velbekendt ud, når han vågner. Hospitalet og hele London er tilsyneladende mennesketomt. Der går til gengæld andre væsner rundt i de mørke kroge, og dem møder Jim ikke så forfærdelig lang tid senere, hvilket ikke er helt behageligt. Han bliver dog reddet fra de lynhurtige inficerede (filmen gør meget ud af ikke at nævne the Z-word, zombier) af to andre overlevende, Selena (Naomie Harris) og Mark (Noah Huntley). Af dem bliver han filled in med de seneste nyheder, som desværre ikke er verdens bedste; en mystisk virus har inficeret verdens befolkning og det ser ikke ud til at der er nogen som helst kur, målet med livet er altså overlevelse. Ved et uheldigt sammenstød med de inficerede bliver Mark bidt, og det eneste de to andre kan gøre er, at slå ham ihjel, som de har 10-20 sekunder til - for så snart man bliver bidt eller får de inficeredes blod ind i sin egen blodbane, bliver man en af dem! Jim og Selena er derfor nødt til at fortsætte alene. Heldigvis møder de den lille famile bestående af Frank (Brendan Gleeson) og hans datter Hannah (Megan Burns). Sammen følger de et spor, en transmission som Frank har optaget med en båndoptager - det viser sig, at de fire hovedpersoner ikke er alene. En flok soldater har åbenbart bosat sig på et sikkert område og har svaret på kuren. Og... resten må du selv finde ud af ved at se filmen!
Handlingen i filmen er måske ikke den mest originale, men måden på den er udført er altså ikke set før! Kameraføringen er måske noget nær det smukkeste jeg længe har set i en film, Boyle blander både den kosmiske og atmosfæriske stemning med den komplet kaotiske, og bare det er med til at gøre filmen hamrende ubehagelig og uhyggelig, men på den skønne måde! Det er ikke mange film, der får mig til at føle direkte ubehag, men det er fordi Boyle gør filmen så pinehamrende intens og nærværende! De inficerede er også gjort yderst drabelige og hurtige, og derfor har mange fans og Boyle selv insisteret på ikke at kalde dem zombier, hvilket de jo så heller ikke er i konventionel forstand. Det grænser dog så tæt op ad, at jeg lige så godt synes man kan kalde dem for zombier, ikke alt det andet mundævl - hvilket også gør mig mere glad, da jeg elsker zombiefilm. 28 days later er ikke en typisk zombiefilm, og de inficerde er heller ikke typiske zombier, proportionerne hænger altså fint sammen. Mens filmens æstetiske side stort set er pletfri, ville jeg dog gerne have set flere blodpletter i selve filmen. Jeg savner en smule mere blod og splat, suspensen og den skønne ubehagelige uhygge er perfekt, men når man nu gør zombierne så hurtige og aggressive, må der også gerne komme lidt mere blod på bordet - men Boyle har valgt en mere gentleman-agtig stil, og det passer ham egentlig også fint nok! Men som horror-fan, passer det ikke mig helt så fint! Men i det store hele er det en detalje, som jeg håber er blevet forbedret i 28 weeks later (jeg venter spændt på den efter bestilling på www.play.com. Endnu en gang tak for tippet mr. slat!)
Alt i alt har Danny Boyle givet zombiegenren et moderne og kunstnerisk pift, som gør filmen til en af de mest skræmmende zombiefilm, jeg har set (uden 100% at være det). Alt lige fra John Murphys sindsoprivende sammensætning af soundtracket til den mindste tiltning, gør 28 dage senere værd at se mange gange! Men på grund af den lidt manglende splat-faktor, er jeg nødt til at frarøve filmen en enkelt inficeret stjerne, så den til gengæld lander på 5 store og dødbringende stjerner! Alligevel er filmen landet på listen over mine yndlingsfilm, men jeg venter spændt på om 28 weeks later kan vælte den af pinden...
OBS: KAN FOREKOMME SPOILERS!
Filmen starter 'in medias res' med en række forstyrrende billeder, som viser menneskets grimme side - der vises billeder fra krige, voldsomme optog og afbrændinger, hooligans, religiøse fanatikere osv. Chokket og den ubehagelige smag i munden forstærkes, når kameraet zoomer ud, og man ser at en forsøgsabe, lænket fast i sit bur, er tvunget til at se på disse billeder. Laboratoriet indbrydes af nogle desperate dyreaktivister, som vil redde alle de andre aber, som også befinder sig i laboratoriet. Alt går imidlertid galt, da aberne er inficeret med en virus, som gør dem umådeligt vrede. En af aktivisterne bliver bidt, og kaos er derefter løs.
28 dage senere vågner hovedpersonen Jim (Cillian Murphy) op på et hospital. Han er et cykelbud, som uheldigvis blev ramt af en bil og hasteindlagt. Intet ser dog imidlertid velbekendt ud, når han vågner. Hospitalet og hele London er tilsyneladende mennesketomt. Der går til gengæld andre væsner rundt i de mørke kroge, og dem møder Jim ikke så forfærdelig lang tid senere, hvilket ikke er helt behageligt. Han bliver dog reddet fra de lynhurtige inficerede (filmen gør meget ud af ikke at nævne the Z-word, zombier) af to andre overlevende, Selena (Naomie Harris) og Mark (Noah Huntley). Af dem bliver han filled in med de seneste nyheder, som desværre ikke er verdens bedste; en mystisk virus har inficeret verdens befolkning og det ser ikke ud til at der er nogen som helst kur, målet med livet er altså overlevelse. Ved et uheldigt sammenstød med de inficerede bliver Mark bidt, og det eneste de to andre kan gøre er, at slå ham ihjel, som de har 10-20 sekunder til - for så snart man bliver bidt eller får de inficeredes blod ind i sin egen blodbane, bliver man en af dem! Jim og Selena er derfor nødt til at fortsætte alene. Heldigvis møder de den lille famile bestående af Frank (Brendan Gleeson) og hans datter Hannah (Megan Burns). Sammen følger de et spor, en transmission som Frank har optaget med en båndoptager - det viser sig, at de fire hovedpersoner ikke er alene. En flok soldater har åbenbart bosat sig på et sikkert område og har svaret på kuren. Og... resten må du selv finde ud af ved at se filmen!
Handlingen i filmen er måske ikke den mest originale, men måden på den er udført er altså ikke set før! Kameraføringen er måske noget nær det smukkeste jeg længe har set i en film, Boyle blander både den kosmiske og atmosfæriske stemning med den komplet kaotiske, og bare det er med til at gøre filmen hamrende ubehagelig og uhyggelig, men på den skønne måde! Det er ikke mange film, der får mig til at føle direkte ubehag, men det er fordi Boyle gør filmen så pinehamrende intens og nærværende! De inficerede er også gjort yderst drabelige og hurtige, og derfor har mange fans og Boyle selv insisteret på ikke at kalde dem zombier, hvilket de jo så heller ikke er i konventionel forstand. Det grænser dog så tæt op ad, at jeg lige så godt synes man kan kalde dem for zombier, ikke alt det andet mundævl - hvilket også gør mig mere glad, da jeg elsker zombiefilm. 28 days later er ikke en typisk zombiefilm, og de inficerde er heller ikke typiske zombier, proportionerne hænger altså fint sammen. Mens filmens æstetiske side stort set er pletfri, ville jeg dog gerne have set flere blodpletter i selve filmen. Jeg savner en smule mere blod og splat, suspensen og den skønne ubehagelige uhygge er perfekt, men når man nu gør zombierne så hurtige og aggressive, må der også gerne komme lidt mere blod på bordet - men Boyle har valgt en mere gentleman-agtig stil, og det passer ham egentlig også fint nok! Men som horror-fan, passer det ikke mig helt så fint! Men i det store hele er det en detalje, som jeg håber er blevet forbedret i 28 weeks later (jeg venter spændt på den efter bestilling på www.play.com. Endnu en gang tak for tippet mr. slat!)
Alt i alt har Danny Boyle givet zombiegenren et moderne og kunstnerisk pift, som gør filmen til en af de mest skræmmende zombiefilm, jeg har set (uden 100% at være det). Alt lige fra John Murphys sindsoprivende sammensætning af soundtracket til den mindste tiltning, gør 28 dage senere værd at se mange gange! Men på grund af den lidt manglende splat-faktor, er jeg nødt til at frarøve filmen en enkelt inficeret stjerne, så den til gengæld lander på 5 store og dødbringende stjerner! Alligevel er filmen landet på listen over mine yndlingsfilm, men jeg venter spændt på om 28 weeks later kan vælte den af pinden...
19/09-2007
