Velmenende og kedelig

2.0
Dokumentarisk drama om journalisten Danny Pearl, der i 2002 blev bortført og dræbt af islamister i Pakistan - det var som bekendt sagen med henrettelsesvideoen på nettet. Filmen er baseret på Pearls hustru Marianes erindringer, og det er der kommet en meget velmenende, men også umanerligt kedelig film ud af.

"A Mighty Heart" følger de sidste par dage før bortførelsen og skildrer derefter, hvordan Mariane Pearl samt venner og kolleger befinder sig i centrum af en stadig mere desperat efterforskning, indtil videoen ankommer. Men det bliver bare aldrig rigtig spændende. På den led har filmen selvfølgelig et problem i, at vi godt ved, hvordan den ender - men derudover formåede den simpelt hen aldrig at gribe mig. Tingene skildres ganske minutiøst, og filmen har formentlig alle nøglebegivenheder med, men jeg synes, der går alt for meget dokumentarisme i den. Historien bliver fyldt med ligegyldige detaljer og fakta.

Ud over den manglende spænding synes jeg også, det er et problem, at "A Mighty Heart" hverken er et ordentligt portræt af Danny Pearl eller af de islamister, der dræbte ham. Danny Pearl skildres primært som en mand, Mariane Pearl er vildt forelsket i. Og selv om filmen giver mange spændende billeder af Pakistan, kommer den ikke tæt på, hvorfor der er så mange fanatiske galninge dernede. Det bliver konstateret, at landet er korrupt, og at de fundamentalistiske kræfter har stor indflydelse - men det er nærmest som bisætninger. Omvendt er det sjovt at se, at de pakistanske politifolk, der leder efterforskningen, både virker dygtigere og mere engagerede end de amerikanske regeringsagenter, som flyver ind og forsøger at sætte sig på sagen.

"A Mighty Heart" har været nævnt som Angelina Jolies store Oscar-chance, men selv om hun er ganske overbevisende som Mariane Pearl, tvivler jeg på, at rollen kaster de store priser af sig. Som nævnt blev jeg aldrig rigtig fanget af filmen - og heller ikke af Jolies spil. De øvrige skuespillere er ligeledes på et niveau, der mere er o.k. end prangende.

Mariane Pearl har haft en stor finger med i filmens tilblivelse, og det er muligvis forklaringen på de mange detaljer og ting, som ikke virker så vigtige for udenforstående. Filmen er for hende et dokument til sin søn om den far, han mistede, før han blev født. Men måske skulle Mariane Pearl bare have nøjedes med at lave den som hjemmevideo, for jeg synes altså ikke, "A Mighty Heart" formår at fange os andre ind. Selv om hun i øvrigt har nogle sympatiske pointer om at leve videre og lade være med at lægge skylden på alle muslimer eller pakistanere.
A Mighty Heart