I mafiaens kulde

5.0
Efter den vellykkede og brutale ”A History of Violence” har den garvede filmauteur David Cronenberg begivet sig ud i endnu et grænseoverskridende projekt. Denne gang handler det om den russiske mafia i den engelske hovedstad Londons berygtede slumkvarterer, hvor den bag overfladerne gebærder sig i en overflødighedsmængde af død, ødelæggelse og frygtindgydende konspiration. Fra første fløjt skyder Cronenberg med skarpe patroner, der udelukkende har til formål at ramme tilskuerens allerinderste følelseskroge - uden at misse så meget som en enkel gang.

Det hele starter da jordemoderen, Anna (Naomi Watts), er involveret i en voldtægtsfødsel, hvor det nyfødte barns fjortenårige moder desværre omkommer. Det eneste spor til den afdøde mors slægt og baggrund er en ridset dagbog, der på russisk skrift fortæller om hendes prostitution og afskyelige nærdødsoplevelser. Anna er dog fast besluttet på at føre barnet til dets østeuropæiske familie og indblandes af den grund ubevidst i den russiske mafias snørklede kulde.

Og så er ”Eastern Promises” omfattende mafiafortolkning ellers skudt i gang. For det er filmens centrum, dette yderligt konservative, iskolde helvedesland af konspirationer, løgne og skræmmende drabssager. Med andre ord et miljø, der er som skræddersyet til Cronenbergs karakteristiske karakterudfoldelser og omgivelseskarakteristikker, som han i ”Eastern Promises” behersker bedre end nogensinde før. Hans intentioner om at vride en skarp og blodig kniv rundt i brystet på tilskueren, mens han langsomt guider denne længere og længere ind i ubehagelighedernes kilde, lykkes i hvert fald mildest talt til fulde.

Dog kan man ikke komme uden om at filmens klart stærkeste kort ses i form af en mesterligt spillende halvdansker, Viggo Mortensen. Som hemmelighedsfuld mafiachauffør med milimeterpræcis, russisk dialekt, formår han at give filmen en troværdighedsdimension, der sjældent ses mere overbevisende. Og selvom Mortensen kun spiller den anden hovedrolle i filmen optræder han på mange måder som det flerlagede omdrejningspunkt i den fremragende forestilling, hvor han suppleres af en som altid veloplagt Naomi Watts.

”Eastern Promises” er alt i alt en utroligt fyldestgørende thriller, direkte fra de inderste kroge af den engelskrussiske mafias frysende stålkerne. Scener som det mesterligt iscenesatte og udførte voldsblodbad i mandesaunaens dampvarme, understreger filmens eksplicitte fysiske voldelighed, mens de psykisk voldelige undertoner supplerer dem op i en uforlignelig cocktail. Og netop denne konstante vildskab i filmens adskillige, psykologiske afkroge, gør ”Eastern Promises” til en fremragende film, der i sin nådesløse skildring af et forfaldent miljø brillerer og afskrækker, mens den relativt sikkert giver baghjul til Cronenbergs tidligere film.
Eastern Promises