Every Sin Leaves A Mark
5.0
Et par SPOILERS:
Den dynamiske duo der er Cronenberg og Mortensen har endnu engang skabt et stykke vedkommende, råt og engagerende stykke filmhåndværk af bedste skuffe!
Denne gang dykker vi ned i den betændte del af London, der hvor den russiske mafia slår sine folder. Det starter med jordmoderen Annas (Naomi Watts) opdagelse af en dagbog tilhørende en patient der døde i barselseng. På de smertefulde står den kun 14 åriges tragiske livshistorie.
Desværre er den lokale russiske mafiaboss' søn nævnt på et betragteligt antal sider og snart er Anna i stor fare, mens hun får et godt øje til den mystiske russiske mafia håndlanger Nikolai (en fantastisk Viggo Mortensen).
Når man siger Cronenberg må man også sige krop. Den explicitte body-horror instruktør får, på trods af sit nyere mainstream materiale, alle sine tematiske godbidder ind. Denne gang sidder sewlve historien på personernes kroppe. I den russiske mafia får man nemlig sin kriminelle livshistorie tatoveret på kroppen. Og i bogstaveligste forstand skal sandheden findes under facaden, ikke hos de charmerende hajsmil tilhørende de russiske mafiamedlemmer, men på deres kroppe.
Selv om det på papiret kan lyde som lidt af en gentagelse af den ligeledes fantastiske A History Of Violence, med alt hvad der dertil hører: Fascination af de slemme mænd, følelsesdillemaer og kold og blodig in-your-face vold er de to film yderst forskellige. Hvor Viggo i History beslutter sig for at gøre det af med sin fortid i et blod-orgie underspiller Eastern Promises sine virkemidler, hvilket gør slutningen langt mere tragisk og hypnotiserende end det blodorgie som jeg til en vis grad havde forventet.
Instruktionen er som altid i David Cronenbergs hænder sikker og skyder ikke forbi en eneste gang. Miljøskildringen er 100% troværdigt og personerne er til at sætte sig ind i, ikke fordi vi vil, men fordi at der (ikke ulig Scorsese) skydes så meget energi ind i stykkets figurer at man ikke kan andet end at engagere sig i dem.
Og det skyldes selvfølgelig skuespillerpræstationerne: Vores allesammens Viggo er en fryd i rollen som den coole og glatte Nikolai (at han har tillagt sig en ægte russisk dialekt skader heller ikke), Naomi Watts yder her sin bedste præstation som jordmoderen der bliver suget ind i en verden hun ikke kan sætte sig ind i og til sidst Vincent Cassel som den tragiske mafiasøn der blot ønsker sin fars respekt, men ikke ved hvordan han skal opnå den.
Eastern Promises er ikke for alle. Den er dvælende, langsom og til tider ultra-voldelig, men hvis man har mod på at se en film af en garvet instruktør der stadig formår at holde sig på toppen af sit game er der hermed sendt en brændvarm anbefaling herfra!
5 klokkeklare stjerner! (Og måske mere ved gensyn)
Den dynamiske duo der er Cronenberg og Mortensen har endnu engang skabt et stykke vedkommende, råt og engagerende stykke filmhåndværk af bedste skuffe!
Denne gang dykker vi ned i den betændte del af London, der hvor den russiske mafia slår sine folder. Det starter med jordmoderen Annas (Naomi Watts) opdagelse af en dagbog tilhørende en patient der døde i barselseng. På de smertefulde står den kun 14 åriges tragiske livshistorie.
Desværre er den lokale russiske mafiaboss' søn nævnt på et betragteligt antal sider og snart er Anna i stor fare, mens hun får et godt øje til den mystiske russiske mafia håndlanger Nikolai (en fantastisk Viggo Mortensen).
Når man siger Cronenberg må man også sige krop. Den explicitte body-horror instruktør får, på trods af sit nyere mainstream materiale, alle sine tematiske godbidder ind. Denne gang sidder sewlve historien på personernes kroppe. I den russiske mafia får man nemlig sin kriminelle livshistorie tatoveret på kroppen. Og i bogstaveligste forstand skal sandheden findes under facaden, ikke hos de charmerende hajsmil tilhørende de russiske mafiamedlemmer, men på deres kroppe.
Selv om det på papiret kan lyde som lidt af en gentagelse af den ligeledes fantastiske A History Of Violence, med alt hvad der dertil hører: Fascination af de slemme mænd, følelsesdillemaer og kold og blodig in-your-face vold er de to film yderst forskellige. Hvor Viggo i History beslutter sig for at gøre det af med sin fortid i et blod-orgie underspiller Eastern Promises sine virkemidler, hvilket gør slutningen langt mere tragisk og hypnotiserende end det blodorgie som jeg til en vis grad havde forventet.
Instruktionen er som altid i David Cronenbergs hænder sikker og skyder ikke forbi en eneste gang. Miljøskildringen er 100% troværdigt og personerne er til at sætte sig ind i, ikke fordi vi vil, men fordi at der (ikke ulig Scorsese) skydes så meget energi ind i stykkets figurer at man ikke kan andet end at engagere sig i dem.
Og det skyldes selvfølgelig skuespillerpræstationerne: Vores allesammens Viggo er en fryd i rollen som den coole og glatte Nikolai (at han har tillagt sig en ægte russisk dialekt skader heller ikke), Naomi Watts yder her sin bedste præstation som jordmoderen der bliver suget ind i en verden hun ikke kan sætte sig ind i og til sidst Vincent Cassel som den tragiske mafiasøn der blot ønsker sin fars respekt, men ikke ved hvordan han skal opnå den.
Eastern Promises er ikke for alle. Den er dvælende, langsom og til tider ultra-voldelig, men hvis man har mod på at se en film af en garvet instruktør der stadig formår at holde sig på toppen af sit game er der hermed sendt en brændvarm anbefaling herfra!
5 klokkeklare stjerner! (Og måske mere ved gensyn)
06/10-2007
