Slå først, Bente
2.0
Den grundlæggende idé bag Paprika Steens nye film, "Til døden os skiller", er virkelig god - nemlig at vende hustruvold på hovedet. Hovedpersonen er Jan, som har et forfærdeligt privatliv, hvor han får tæsk af sin hjemmegående kone, Bente. Filmen begynder da også fint med at skildre, hvordan Jan finder på de sygeligste undskyldninger for sine blå øjne, når han får spørgsmål fra kollegerne på Sverigesbåden (hvor han bestyrer restauranten). Og hvordan han finder på andre syge undskyldninger over for Bente, når han tager i operaen i stedet for at komme hjem til hende.
Men hurtigt derefter begynder det at gå galt. Jans chef tvinger ham til at gå i terapi, men han ender fejlagtigt i en gruppe for voldelige mænd - og det er jo sådan set en meget fin idé, som bare får filmens præmis og tema til at falde fuldstændig fra hinanden. Den starter som sort komedie, men drejer pludselig over i romantisk drama, hvor parrets fortid kommer i spil, og det kommer til at handle om, hvordan kontrolfreak'en Jan har kvalt Bentes drøm om at blive operasanger. Bortset fra, at det skaber total stilforvirring, synes jeg også, det er ret problematisk, at filmen faktisk ender med at fortælle, at Jan har fortjent at få et par på skrinet, og at verden bliver meget bedre, når han erkender, at det er hans fejl. Det er i hvert fald et alternativt syn på vold i parforhold.
Det er Anders Thomas Jensen, som har leveret det usammenhængende manuskript. Han har jo ellers lavet nogle fantastiske ting tidligere, men måske skulle han koncentrere sig om at lave færre, men bedre manuskripter. "Til døden os skiller" har dog stadig nogle af Jensens karakteristisk skævt morsomme replikker og flere godt tænkte scener. Desværre ligger de fleste af dem i starten af filmen.
Når det er sagt, vil jeg så også sige, at Lars Brygmann er rigtig god i rollen som det kontrollerende skvat Jan. Han har blandt andet en utroligt morsom scene, hvor han udøver sin magt ved at anmelde to restaurantgæster for overtrædelse af buffetreglementet. Sidse Babett Knudsen er også god som den voldelige Bente - og det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, så tydeligt det er, at hun er blevet instrueret af Paprika Steen. Hun spiller fuldstændig, som man kunne forestille sig Paprika Steen tackle rollen. "Til døden os skiller" fungerer klart bedst i scenerne med de to hovedpersoner - omkring dem er skuespillet nemlig af stærkt svingende kvalitet.
Det er en film, som underholder flere gange undervejs, og som helt grundlæggende har en interessant kant. Men for søren, hvor kunne det have været gavnligt, hvis nogle undervejs havde spurgt Anders Thomas Jensen og Paprika Steen om, hvad filmen egentlig skulle handle om!
Men hurtigt derefter begynder det at gå galt. Jans chef tvinger ham til at gå i terapi, men han ender fejlagtigt i en gruppe for voldelige mænd - og det er jo sådan set en meget fin idé, som bare får filmens præmis og tema til at falde fuldstændig fra hinanden. Den starter som sort komedie, men drejer pludselig over i romantisk drama, hvor parrets fortid kommer i spil, og det kommer til at handle om, hvordan kontrolfreak'en Jan har kvalt Bentes drøm om at blive operasanger. Bortset fra, at det skaber total stilforvirring, synes jeg også, det er ret problematisk, at filmen faktisk ender med at fortælle, at Jan har fortjent at få et par på skrinet, og at verden bliver meget bedre, når han erkender, at det er hans fejl. Det er i hvert fald et alternativt syn på vold i parforhold.
Det er Anders Thomas Jensen, som har leveret det usammenhængende manuskript. Han har jo ellers lavet nogle fantastiske ting tidligere, men måske skulle han koncentrere sig om at lave færre, men bedre manuskripter. "Til døden os skiller" har dog stadig nogle af Jensens karakteristisk skævt morsomme replikker og flere godt tænkte scener. Desværre ligger de fleste af dem i starten af filmen.
Når det er sagt, vil jeg så også sige, at Lars Brygmann er rigtig god i rollen som det kontrollerende skvat Jan. Han har blandt andet en utroligt morsom scene, hvor han udøver sin magt ved at anmelde to restaurantgæster for overtrædelse af buffetreglementet. Sidse Babett Knudsen er også god som den voldelige Bente - og det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, så tydeligt det er, at hun er blevet instrueret af Paprika Steen. Hun spiller fuldstændig, som man kunne forestille sig Paprika Steen tackle rollen. "Til døden os skiller" fungerer klart bedst i scenerne med de to hovedpersoner - omkring dem er skuespillet nemlig af stærkt svingende kvalitet.
Det er en film, som underholder flere gange undervejs, og som helt grundlæggende har en interessant kant. Men for søren, hvor kunne det have været gavnligt, hvis nogle undervejs havde spurgt Anders Thomas Jensen og Paprika Steen om, hvad filmen egentlig skulle handle om!
07/10-2007
