Smukt men gennemskueligt trylleshow

4.0
At vi, publikummet, skal snydes, er fra første sekundt ingen overraskelse når The Illusionist starter. Vi er efterhånden vant til det. Siden The Usual Suspects med stor overbevisningskraft tog røven på os, har en lang stribe af nye konceptfilm stået i kø for at gøre kunsten efter - nogle mere heldigt end andre. To trylle-film kom på banen næsten simultant for at sælge os sine tricks. The Prestige og The Illusionist. Førstnævnte har jeg kun ros tilovers for. Sidstnævnte gør sit for at sælge os illusionen, men The Illusionist efterlader os desværre med en lang stribe af faldgruber og uforløste detaljer.

Smuk er den ellers. Visuel A-klasse og med et særdeles mindeværdigt soundtrack. Men det er efterhånden svært at snyde det vante og erfaringsrige publikum i dag. Man køber aldrig historien som den umiddelbart er. Vi ved altid der ligger en skjult information bag alle billederne, og man skal ikke være helt uintelligent for at regne nogle af gåderne ud. Kort sagt; vi føres aldrig rigtig bag lyset, hvilket er en stor mangel i ethvert magisk show. Måske tvivler vi sporadisk på illusionen, men kun i få momenter. Og det som kan få os til at tvivle, bliver aldrig rigtig forklaret. Historien udelader bevidst mange svar, og dertil er der for mange plothuller og urealistiske elementer.

Når det alligevel er en underholdende film, beror der primært på alle æstetiske, tekniske, og skuespilsmæssige virkemidler. The Illusionist er ikke fortryllende, men har valgt en svær dagsorden som den delvist opfylder.
Illusionisten