Delikat Gangsterdrama
4.0
"Nu kapper jeg hans fingre af og flår hans tandsæt ud. I skulle måske overveje at forlade rummet" siger Viggo Mortensen tørt, med en ultracool russisk accent, før han skoder sin smøg på tungen og forsætter med at parterer liget af en tidligere kollega...
Med et knivskarpt, retorisk manuskript og fortryllende karakterer, bakket op af superb skuespil, er David Cronenbergs "Eastern Promises" ikke blot et nuancerende skud på stammen over gangsterfilm, men også en bundsolid og elskværdig semi-blockbuster. Den opportunistiske og benhårde bodyguard Nikolai (Mortensen), arbejder som stik-i-rend-dreng for den russiske mafia (Vory v Zakone) i Londen. Da sygesplejesken Anna (Watts) kommer i besiddelse af en dagborg, som har tilhørt en 14-årig prostitueret, krydser deres veje hinanden og de bliver begge revet ud af deres rutinemæssige hverdag.
Mortensen, der er alfa og omega i "Eastern Promises", formår at udfolde og indleve sig i sin kompelkse og skizofrene karakter. Han er troværdig som både iskold, kynisk hitman og medhjælpsom Don Juan i scenerne overfor Watts. Cronenberg har da også kræset for deltajerne omkring hans karakter og der burde ikke være et øje tørt hos gangster-fanatikerne. Russiske fængselstatoveringer pryder hans fingre, hænder, ryg og hals, accenten er spot on og selv sprogbruget er autentisk. Allerede fra starten er vi hypnotiseret af hans mystiske og charmerende personlighed, samt hans isnende kolde overblik og mangel på altruisme. Tiltrods for hans totale anti-heroisme, kan vi ikke undgå at holde med ham - og da Mortensen under en slåskamp i fællesbadet, stikker en kniv i øjet på modstanderen, er det svært ikke at smile skadefro. Watts klarer sig også fint i sin birolle. Hun spiller flot og engageret, formår at skabe et sympatisk bånd med seerne, tiltrods for at hendes screentime er lavere end forventet. Franske Vincent Cassel leverer også varen fuldt ud. Han går hele følelsesrepitoiret igennem med overbevisende evner og maler mange aspekter på en ellers monoton bikarakter. Hvorfor han ikke er mere anerkendt, er mig en gåde!
Men lige som tingene går godt, vælger Cronenberg at ofre filmens originalitet til fordel for kapitalistisk tankegang, da han giver os et ærketypisk Hollywood plot-twist, som mest af alt minder om noget hevet ud af en plat popcorns-film med Paul Walker (fik jeg sagt for meget?). Det lader da også til at Cronenberg har indset fejlen, men han har tilsyneladende ikke gjort noget ved det, da han vælger af afslutte filmen brat(!) og efterlade seerne med en følelse af "hvad nu? var dét det?". En synd og skam.
Alt i alt er "Eastern Promises" dog klart én af årets mest interessante film. Den ligger en helt ny stil indenfor gangster-genren og formår at vaske Viggo Mortensen ren for sit Aragorn-image. Han fortjener det.
Med et knivskarpt, retorisk manuskript og fortryllende karakterer, bakket op af superb skuespil, er David Cronenbergs "Eastern Promises" ikke blot et nuancerende skud på stammen over gangsterfilm, men også en bundsolid og elskværdig semi-blockbuster. Den opportunistiske og benhårde bodyguard Nikolai (Mortensen), arbejder som stik-i-rend-dreng for den russiske mafia (Vory v Zakone) i Londen. Da sygesplejesken Anna (Watts) kommer i besiddelse af en dagborg, som har tilhørt en 14-årig prostitueret, krydser deres veje hinanden og de bliver begge revet ud af deres rutinemæssige hverdag.
Mortensen, der er alfa og omega i "Eastern Promises", formår at udfolde og indleve sig i sin kompelkse og skizofrene karakter. Han er troværdig som både iskold, kynisk hitman og medhjælpsom Don Juan i scenerne overfor Watts. Cronenberg har da også kræset for deltajerne omkring hans karakter og der burde ikke være et øje tørt hos gangster-fanatikerne. Russiske fængselstatoveringer pryder hans fingre, hænder, ryg og hals, accenten er spot on og selv sprogbruget er autentisk. Allerede fra starten er vi hypnotiseret af hans mystiske og charmerende personlighed, samt hans isnende kolde overblik og mangel på altruisme. Tiltrods for hans totale anti-heroisme, kan vi ikke undgå at holde med ham - og da Mortensen under en slåskamp i fællesbadet, stikker en kniv i øjet på modstanderen, er det svært ikke at smile skadefro. Watts klarer sig også fint i sin birolle. Hun spiller flot og engageret, formår at skabe et sympatisk bånd med seerne, tiltrods for at hendes screentime er lavere end forventet. Franske Vincent Cassel leverer også varen fuldt ud. Han går hele følelsesrepitoiret igennem med overbevisende evner og maler mange aspekter på en ellers monoton bikarakter. Hvorfor han ikke er mere anerkendt, er mig en gåde!
Men lige som tingene går godt, vælger Cronenberg at ofre filmens originalitet til fordel for kapitalistisk tankegang, da han giver os et ærketypisk Hollywood plot-twist, som mest af alt minder om noget hevet ud af en plat popcorns-film med Paul Walker (fik jeg sagt for meget?). Det lader da også til at Cronenberg har indset fejlen, men han har tilsyneladende ikke gjort noget ved det, da han vælger af afslutte filmen brat(!) og efterlade seerne med en følelse af "hvad nu? var dét det?". En synd og skam.
Alt i alt er "Eastern Promises" dog klart én af årets mest interessante film. Den ligger en helt ny stil indenfor gangster-genren og formår at vaske Viggo Mortensen ren for sit Aragorn-image. Han fortjener det.
26/10-2007
