En af de få film...

5.0
Denne kommentar, kan indeholde spoilers.





En af de få film, som man virkelig kan snakke om i flere timer, uden at komme frem til noget konkret. Ligeså mange som har set den, ligeså mange forskellige forslag er der til hvad den egentlig handler om.

Men det er en Lynch film. Manden, som bl.a. har lavet Twin Peeks og Lost Highway, han kan da ikke lave andet end uforståeligt kunst? Uforståelig, ja, det er den altså til tider. Man skal lige 'scratch the surface', bagefter, hvilket også er en af de få faktorer der skal til, for at en film bliver en rigtig god film.

Som teenager af den værste slags, var 'Syret!!' en af de første ting jeg sagde, efter filmen. Og det er den også. En journalist fra Tjeck Magazine kaldte det 'Et skud ond syre' (som man forresten kan læse på DVD coveret). Ond syre. Ond syre er altid godt, ingen tvivl om det.

Midt i al syren, uhyggen og spændingen, er der også tidspunkter hvor et lille fnis klemmer sig ud af næseborene. Fx I den tragiske lejemorder scene, som koster to uskyldige mennesker, hvilket i sig selv er forfærdeligt, kan man ikke stoppe sig selv fra at grine.

Men man griner ikke kun snot. Man skider altså også i bukserne af skræk, i et par scener. Den efterhånden kulte diner scene, tænker jeg på her. Dét JEG synes er så fascinerende ved den scene, er den formåen af David Lynch, at han opbygger en så uhyggelig stemning, når det er dagslys.

Der er utallige teorier, omkring denne film. Der er så mange ting, som man kan fordybe sig i. Efter at have set den 4 gange, er der stadig mange ting, jeg finder svært ved at forstå. Og det er sjældent man ser det i en film.

Denne film er en klassiker, og burde være at finde i en hvers filmsamling. Hil dig, David Lynch.
Mulholland Drive