Ikke noget hit

2.0
Sjælløs filmatisering af danske IO Interactives hitspil. Som i spillet er hovedpersonen den navnløse Agent 47, superlejemorder fra The Organization, som her bliver sat til at dræbe den russiske præsident. Men missionen er et fupnummer, og The Organization ofrer deres egen agent, som nu bliver forfulgt af sine egne, mens han forsøger at nå frem til de reelle bagmænd.

Det er et ganske banalt plot, men alligevel lykkes det aldrig filmen at få gjort det helt klart, hvad der egentlig foregår. Man behøver nemlig ikke have Agent 47's præcision for at skyde huller i det snotdårlige manuskript. Ud over at der helt overordnet mangler logik i, hvad der sker, er replikkerne ofte ringe, og filmens billede af Rusland er nærmest pinligt klichéfyldt. I både handling og stil har filmfolkene ellers tydeligt ladet sig inspirere af de tre film om Jason Bourne, men "Hitman" er ikke i nærheden af Bourne-trilogiens niveau.

Meget kan tilskrives det dårlige manuskript og Xavier Gens' ufokuserede instruktion - men Timothy Olyphant er heller ikke noget hit i hovedrollen. Han kunne enten have gjort Agent 47 kynisk på grænsen til det psykotiske eller spillet på menneskeligheden under den kolde facade. Men han lander et sted midt imellem, så man aldrig får sympati for figuren. Derudover håber jeg, at Ulrich Thomsen har fået en stor, fed check for rollen som præsidenten. Hans præstation her gør nemlig ikke noget godt for hans internationale karriere.

Én positiv ting er der dog ved "Hitman", og det er den rimeligt effektive billedside. Den er nydeligt fotograferet, og de mange actionscener er ofte stilfulde - selv om de nu i øvrigt også lider af manglende indre logik. Men det er altså ikke skyderi og eksplosioner, der mangler, og den del er ganske underholdende udført.
Hitman