Wax on, wax off
3.0
Den første danske kung-fu-film nogensinde bevæger sig ad velkendte spor, blot sat i et tyrkisk indvandrermiljø. Hovedpersonen er en gymnasieelev ved navn Aicha, der brænder for at dyrke kung-fu. Men da hun melder sig ind i en klub, hvor mænd og kvinder konkurrerer på lige fod, bliver der ballade. Hendes forældre accepterer ikke den slags, og familiens tab af ansigt får store konsekvenser.
"Fighter" fungerer især på to punkter: Nemlig Semra Turans gode spil i hovedrollen og nogle fine wire-fu-scener. Historien er en meget klassisk kampsportshistorie, hvor hovedpersonen skal vokse, finde sig selv og udfordre andres billede af hende for at vinde respekt. Det kunne lige så godt have været "The Karate Kid".
Forfatter-instruktør Natasha Arthy fletter så kampsportshistorien sammen med temaer om kønsroller i indvandrermiljøer, og det er en glimrende idé, som bare halter lidt i udførslen. Kampsportsdelen er meget lidt overraskende, mens konflikterne i de tyrkiske familier bliver kørt op på en måde, som virker ret unuanceret. Lidt længere tilløb til stridighederne ville have været bedre - selv om det faktisk er sjovt, at den del virker så klichéagtig, for Aichas forældre fremstilles ikke som gale fundamentalister.
Måske er en del af forklaringen, at Arthys instruktion er lidt løs i kanten. Dialogscenerne er i hvert fald af svingende kvalitet, selv om Semra Turan altså spiller rigtig godt. Sadi Tekelioglu gør det også fint som hendes stivstikker af en far.
Men det virker, som om der er blevet brugt flest kræfter på kung-fu-scenerne, for der liver filmen gevaldigt op - hjulpet af glimrende kampkoreografi af den til lejligheden importerede kineser Gao Xian, der også spiller Aichas træner. Han er en virkelig kung-fu-mester, der bl.a. også havde en større rolle i "Tiger på spring, drage i skjul". Hans koreografi her er med wireworks og det hele, men alligevel holdt på et afdæmpet niveau, der ikke bryder filmens realistiske stil.
Så om ikke andet er "Fighter" værd at se for de formentlig flotteste nærkampscener, der er lavet i Danmark.
"Fighter" fungerer især på to punkter: Nemlig Semra Turans gode spil i hovedrollen og nogle fine wire-fu-scener. Historien er en meget klassisk kampsportshistorie, hvor hovedpersonen skal vokse, finde sig selv og udfordre andres billede af hende for at vinde respekt. Det kunne lige så godt have været "The Karate Kid".
Forfatter-instruktør Natasha Arthy fletter så kampsportshistorien sammen med temaer om kønsroller i indvandrermiljøer, og det er en glimrende idé, som bare halter lidt i udførslen. Kampsportsdelen er meget lidt overraskende, mens konflikterne i de tyrkiske familier bliver kørt op på en måde, som virker ret unuanceret. Lidt længere tilløb til stridighederne ville have været bedre - selv om det faktisk er sjovt, at den del virker så klichéagtig, for Aichas forældre fremstilles ikke som gale fundamentalister.
Måske er en del af forklaringen, at Arthys instruktion er lidt løs i kanten. Dialogscenerne er i hvert fald af svingende kvalitet, selv om Semra Turan altså spiller rigtig godt. Sadi Tekelioglu gør det også fint som hendes stivstikker af en far.
Men det virker, som om der er blevet brugt flest kræfter på kung-fu-scenerne, for der liver filmen gevaldigt op - hjulpet af glimrende kampkoreografi af den til lejligheden importerede kineser Gao Xian, der også spiller Aichas træner. Han er en virkelig kung-fu-mester, der bl.a. også havde en større rolle i "Tiger på spring, drage i skjul". Hans koreografi her er med wireworks og det hele, men alligevel holdt på et afdæmpet niveau, der ikke bryder filmens realistiske stil.
Så om ikke andet er "Fighter" værd at se for de formentlig flotteste nærkampscener, der er lavet i Danmark.
15/12-2007
