Som massage for øjnene

5.0
"Det Gyldne Kompas" er en af årets klart flotteste film. Med sine spektakulære effekter, smukke fotografering, glimrende kostumer og det nydelige Art Direktion. Filmen bringer mange glimrende ideer til det store lærrede og giver filmen et rigtig flot britisk look.

Skuespillet er også glimrende. Nicole Kidman skinner, og Sam Elliot er som han plejer, hvilket er godt. Jeg havde ikke forestillet mig Lee Scoresby som en cowboy da jeg læste bogen, men på grund af Sam Elliot fungerer det strygende. Hvad angår debutanten Dakota Blue Richards, formår hun lige at løfte rollen i forhold til alle de andre debutanter i fantasy-film, selvom endes udtagelser af replikker nogle gange kan virke stive. Det er kun Daniel Craig der ikke er særlig imponerende, han er rigtig kedelig, og får aldrig liv i rollen som Lord Asriel.

Valget er stemmer til de forskellige figurer er fantastisk. Freddie Highmores stemme til daimonen Pantalaimon, giver en god kemi mellem de to figurer. (Lyra og Pantalaimon). Ian McKellen leverer en troværdig stemme til panserbjørnen Iorek.

Der er dog alligevel to ting der får "Det Gyldne Kompas" til at dumpe på 5 stjerner. For det første er filmen for kort, samtidig med den virker for lang.... Det andet er filmens daiomener. Man får aldrig rigtig indtrykket af at det er en del af deres sjæl, og derfor kan man [hvis man ikke har læst bogen] undre sig overfor hvorfor Marisa Coulter skriger efter hendes daimon har fået sin hånd i klemme.

Men alt i alt så er "Det Gyldne Kompas" et fantastisk flot eventyr, med godt skuespil, der sjældent spænder ben for sig selv. Og "Det Gyldne Kompas" er efter min egen personlige mening en meget bedre fantasy film end "Eragon" & "Løven, heksen og Garderobeskabet"
Det Gyldne Kompas