Familie på sidespor

5.0
Da jeg aldrig før havde haft fornøjelsen af Wes Andersons efter sigende farvestrålende humoristiske film og af den grund ikke var bekendt med hans filmiske ”toneleje” og tematiske indgangsvinkler, var det med spændte forventninger, at jeg - på selve nytårsaftensdag – fik lejlighed til at udforske den splejsede og uortodokse filminstruktørs seneste projekt på nært hold.

”The Darjeeling Limited” viderefører Andersons snart gennemgående tema om den dysfunktionelle familie fra hans tidligere film, over til et goldt, gult og gavmildt Indien, der gennem hele filmen danner rammer om den komplekse, men hjertevarme familiestrid mellem tre – i væremåde, såvel som udseende – nærmest diametralt modsatte brødre. Ikke desto mindre genforenes de under en kejtet udflugt, anført af det hæsligt udseende tog, The Darjeeling Limited, der i grove træk reflekterer Indiens generelt dekadente, men idylliske ydre. Det består af gulligt skærende ørkenfarver, fyrstelige tempelbygninger og minimalistiske stenhuse, alt fungerende som en yderst velpassende ramme for filmens usædvanligt veloplagte udfoldning af handling og tema.

Ellers er det først og fremmest en ustyrligt underholdende affære. Selvom filmens punchlines serveres køligt og lettere implicit, rammer den karikerede og sarkastiske stil hovedet på sømmet som filmens noget nær optimale grundelement. Det er ikke en film, hvor de uhæmmede latterbrøl ustoppeligt fremtvinges, men en film, der via sin stemning og stil fremkalder en indre fornøjelse – en latter, om man vil – hos seeren og tvinger denne til at forblive fastspændt i det indiske ocean af skæve indfald og kulsort humor – hvis man altså i første omgang køber filmens bizarre væsen og svært fordøjelige præmisser.

Udover det leverer Anderson en forbløffende indsigtsfuld og minutiøs dissektion af en på alle måder dysfunktionel families interne kvaler og bagvedliggende kærlighed, hvor sidstnævnte aspekt bidrager dygtigt til at udbygge endnu en dimension i filmens omfattende, filmiske repertoire. Blandt andet derfor udmunder Wes Andersons femte spillefilm sig i en voldsomt underholdende, hysterisk morsom og filmteknisk elegant komedie om en afsporet families adfærd og tre brødres flyvske sammenhold. I ”The Darjeeling Limited” formås der nemlig at forene det tragiske med det komiske, mens de spøjse, tematiske perspektiveringer ikke ligner noget, man ofte ser på film.
The Darjeeling Limited