What's the point

2.0
Tjaa. Har lige været vidne til en meget underlig (og kedelig) film.

En film som ikke rigtig rykker nogen steder. Den svæver mellem at være både romantisk, humoristisk og så meget dramatisk. Desværre bliver filmen til ingen af delene.

Zeta-Jones og Eckhart er først og fremmest ikke særlige overbevisende i deres roller. Især Eckhart må siges at være fuldstændig fejlcastet, og kemien imellem dem virker ikke særligt realistisk.
Desuden har vi en ung Abigail Breslin, som var god i Little Miss Sunshine, men i filmen her skal hun blot konstant være trist og grædende over tabet af sin mor. Ikke fordi hun gør det dårligt, eller det sådan set er forkert, men 1½ time's konstant gentagelse er som tilskuer en prøvelse.

Historien er banal og simpel. Dialog arbejdet kan ikke havde været det sværeste med filmen her. Især fordi der op til flere gange undervejs i historien, hvor filmens baggrundsmusik går ind og overdøver det vores figurer snakker om. Det var åbenbart ikke vigtigt for handlingen.

Overordnet set er filmen selvfølgelig godt lavet, men desværre ikke særligt ophisende at følge med i.

Da filmen sluttede var min første reaktion. What's the point???
Kærlighed & krydderier