Magien er der ikke helt

3.0
Studio Ghibli står for det første seriøse forsøg på at bringe Ursula Le Guins Earthsea-verden til live. Filmen blander handling og personer fra tredje og fjerde bind i romanserien - her får ærkekogler Ged hjælp fra en bortløben prins og en vansiret pige i kampen mod en gal troldmand, der forsøger at skaffe sig evigt liv.

Det var egentlig meningen, at Hayao Miyazaki skulle have instrueret filmen, men da han havde for travlt med "Det levende slot", blev den i stedet overladt til hans søn Goro. Han har gjort et fornuftigt stykke arbejde, men uden at vise samme talent for hverken historiefortælling eller visuel stil, som hans far besidder.

"Legenden om Jordhavet" starter rigtig godt, men den mister pusten undervejs og virker ret langtrukken, inden den kommer frem til en velfungerende slutsekvens. Den har også et klart problem med, at mange ting ikke rigtig bliver forklaret - fx får man ikke noget at vide om Geds baggrund, og der er centrale dele af, hvordan Le Guins verden fungerer, som bare bliver taget for givet. Værst af alt er det dog, at man aldrig får forklaret, hvordan den reelle hovedperson, prins Arren, kommer så langt ud, som han starter filmen med at være. Endelig var jeg også skuffet over, at magien ikke var flottere rent visuelt.

Men bortset fra den ovenstående brok var det dejligt at se en rigtig fantasy-tegnefilm, og jeg var udmærket underholdt hele vejen. Det er mange år siden, jeg læste den oprindelige Earthsea-trilogi, og det var fedt at være tilbage i Le Guins verden, som er ét af de store fantasy-universer. Her får det lige en Ghibli-drejning i retning af yin og yang og økologisk balance, men det er o.k. Det er ikke derfor, filmen føles en smule tam.
Legenden om Jordhavet