Predalien Eller Alienator?

4.0
Tag alle de originale ideer fra både Alien og Predator serierne tilsæt nogle store våben, mere tempo og mere blod og splat... Ja så har du AVP: Requiem

Det er ikke historien der tæller og det gøres også klart lige fra starten hvor de første menneskelige ofre må lade livet i Alien og Predators svedige mano a mano dyster. Til gengæld er filmen rigtig underholdende og sprængfyldt med action fra start til slut og den lille halvanden time ryger næsten ligeså hurtigt som alle de menneskelige ofre.

Men som gyserfilm ryger filmen på røven for uhyggeligt er det ikke, men på den anden side har det så sikkert ikke været Strausse brødrenes intentioner men hvis det nu har er der ikke andet end at sige: Bedre held næste gang!

Kort sagt: Man skal ikke indløse billet til denne film hvis man forventer noget af det der gjorde de to monster-serier til et globalt fænomen eller hvis man forventer meningsfyldte og medrivende dialoger og hvis der endelig kommer et sub-plot er det så skabelonskåret at det er glemt sekundet efter det er overstået.

Men hvis man derimod går ind og ser filmen med et rent sind og glemmer de klassiske film er der en fornøjerlig halvanden time i vente. Jeg og mine venner gik i hvert fald fra biografen med et stort smil på læberne. I stedet for at gøre det originalt som Paul Anderson prøvede ved første del hvor han fejlede gevaldigt ved Strausse brødrene godt at de ikke kan hamle op med de gamle film og gør i stedet AVP 2 til en hamrende underholdende actionfilm! Helt i Hollywoods ånd.

4 små stjerner!
Aliens vs. Predator 2