Bedste western i årtier

6.0
Det sker meget sjældent, at en genindspilning er bedre end originalen, men det her er én af sjældenhederne. Og det siger ikke så lidt, for originalversionen, Delmer Daves' "3:10 to Yuma" fra 1957, er vel at mærke en rigtig god film. Men James Mangolds nye version af western-klassikeren er ikke kun god - den er fremragende.

"3:10 to Yuma" er baseret på en novelle af Elmore Leonard og handler om en fattig rancher, der tvunget dels af pengenød, dels af sin egen stolthed tilbyder at eskortere en berygtet forbryder til en anden by, hvor han kan blive sat på toget til fængslet i Yuma. Problemet er bare, at forbryderen har en hel bande venner, som gerne vil befri ham, og de er så farlige, at kun få tør tage kampen op.

Det er en western af en helt klassisk type: Ensom mand er den eneste, som tør gøre det rigtige og give de onde modstand. Der blev lavet flere varianter af westerns med det tema i 50'erne - mest berømt er "High Noon", men senere kom blandt andre også "Rio Bravo". Begge versioner af "3:10 to Yuma" adskiller sig ved, at det psykologiske spil mellem helten og skurken fylder meget - i James Mangolds version faktisk så meget, at man har svært ved at bestemme sig for, hvem man skal holde med. For skurken er godt nok en ond mand, men er også på sin helt egen måde en hædersmand - mens helten på sin side heller ikke er pletfri. Den moralske ambivalens, som også betyder, at det er svært at gætte, hvordan historien vil ende, er én af de ting, som her skaber en overlegen moderne western.

Den anden er helt banalt, at det lykkes Mangold at lægge et virkelig højt spændingsniveau allerede en halv time inde i filmen - og holde det på fuld damp i den følgende halvanden time. Der er ikke dueller og eksplosioner hele tiden, men filmen har hele vejen igennem en sitrende spænding, som ligger og lurer i samtlige scener. Det skyldes blandt andet fotografering og klipning på højt niveau. Den nye "3:10 to Yuma" respekterer nemlig western-genrens klassisk smukke billeder af åbne landskaber og støvede byer - men samtidig arbejder Mangold med mange stærke closeups af alt fra ansigter til sadler. Dermed skaber han et moderne, men samtidig klassisk look til sin film - virkelig imponerende.

Og så er der skuespillerne. Russell Crowe er den vildeste western-skurk. Han er så ond og så charmerende på én gang. Og forbandet farlig. Christian Bale er også smukt castet og næsten lige så god som rancheren, der med viltert skæg, utjekket hat og shotgun sætter livet på spil for at genvinde selvtilliden og sin families respekt. Birollerne gør ligeledes deres ting fremragende - særligt Ben Foster som den åbenlyst psykopatiske næstkommanderende i Crowes bande og Peter Fonda som hvidhåret, rå Pinkerton-agent.

"3:10 to Yuma" anno 2007 er som nævnt en fremragende film. Faktisk er der kun én ting, jeg virkelig vil kritisere ved den: Nemlig slutscenen, som jeg synes kammer over og bliver lidt for utroværdig - også set i forhold til resten af historien. Bortset fra de sidste par minutter er det her en næsten perfekt film. Det er den bedste western, der er lavet siden "Unforgiven" - og måske endda længere tilbage end den.

James Mangold er i øvrigt noget af et multitalent, der tilsyneladende mestrer stort set alle genrer. Nu har han så forskellige gode film som "Cop Land", "Girl, Interrupted", "Identity", "Walk the Line" og "3:10 to Yuma" på sit CV.
3:10 til Yuma