Taber på the songs

3.0
Jeg kan fortælle at før filmen var mine forventninger helt oppe i luften, derfor var det nok også en af grundende at skuffelsen forfulgte mig som en sky på en regnfuld dag.

For at forklare filmen i sin enkelhed går den ud på at at Benjamin Barker, som så bliver til Sweeney Todd vil have hævn over Snape, fordi Snape tog Sweene's kone og barn. Derefter følger man Sweeney's intense jagt på at får ned lagt Snape.

Filmens højdepunkt er soleklart den storspillende Alan Rickman bedre kendt som Snape. Især hans duet med Sweeney er ikke til at glemme, fordi man aldrig havde troet på at Alan ville kunne synge så rent og tydeligt.
Det andet store højdepunkt i filmen selvfølgelig The Johnny Depp. Han viser hvordan ham og Tim Burton ping ponger sig igennem filmen. Især er Epiphany en fremragende sang, som får en til at bryde ud i glædelse tårer, over Johnny's Platoon stilling til sidst.

Men samtidig er sangen også det der trækker filmen ned. Sangene mangler simpelthen tone, og mange af dem er for ligegyldige, får de kunne have brugt tiden på at vise Sweeney skærer halsen over på nogle lemlæstede mennesker.

Så min konklusion er til sidst er at filmen får en 3.5'er. Også slutningen får en stor afgørelse på karakterne. Den er så timet og tilrettelæg af Tim, at den kunne være med i en Olsen banden film.
Sweeney Todd: Den Djævelske Barber fra Fleet Street