Støv og stolthed

5.0
James Mangold har i ”3:10 to Yuma” fået en klassisk western af høj kvalitet tilbage på lærredet. Det er en utrolig velspillet film med Russell Crowe som bad guy overfor Christian Bale som good guy. Men deres roller er mere komplekse end som så. Det er nemlig ikke kun skuddueller, støv og anden western-stil, der er omdrejningspunktet i filmen. Det hele kredser om personerne, og det moralske opgør de er midt i. Det er i højere grad en psykologisk kamp mellem hårde hunde end en kamp om at være hurtig på aftrækkeren.

Crowe spiller den stormyrdende røver Ben Wade, der sammen med sin bande gør livet surt for jernbaneselskabet Southern Pacific, der sender vogne med penge til det vilde vest for at udvide jernbanen. Bale spiller rancheren Dan Evans under pres fra den griske, rige mand i lokalområdet, som han står i gæld i. Da Ben Wade bliver fanget i Dan Evans by, melder Evans sig frivilligt til at eskortere Wade til den nærmeste jernbaneby for at få ham med et tog til fængslet i Yuma. En næsten umulig opgave da Wades bande af hårde hunde ledet den klamme sociopat Charlie Prince (en herligt grum Ben Foster) er i hælene på dem. Samtidig er Wade i sig selv dødsensfarlig, og han griber enhver lille chance for at gøre det af med sine fangetagere. Men der opstår en gensidig respekt mellem den honest Evans og den moralsk korrupte Wade.

Crowe og Bale er som sagt helt i top som disse to mænd, der er mærket af livet og verden, og som presser hinanden i et psykologisk spil om moral og medmenneskelighed. Verden omkring dem er hård og brutal. Alle udnytter hinanden økonomisk. Enhver er til salg. Men Evans sælger kun sig selv i en god sags tjeneste. Evans’ søn (Logan Lerman) spiller også en stor rolle i filmen. Den tager nogle gode gammeldags temaer op som respekt, moral og stolthed. Det er sjældent at sådanne temaer får en ordenlig behandling i Hollywood, men det er lykkedes for Mangold.
3:10 til Yuma