Tragikomisk Blodrus
5.0
Hvis der skulle være en musical Tim Burton skulle lave til film måtte det afgjort være Sondheims Sweeney Todd, og det er lykkedes med brask og bram.
Filmen omhandler barberen Benjamin Barker der efter at have være uretfærdigt fængslet i 15 år kommer tilbage for at tage hævn over sin nemesis Turpin.
Allerede fra den fantastiske intro bliver man fanget i filmens dybt morbide og gotiske univers. Orgelmusik buldrer henover skærmen og vi møder en hærget Sweeney Todd i skikkelse af Johnny Depp med alt hvad dertil hører af hvid sminke og sorte rande under øjnene.
Tim Burton er nok en af de bedste stemningsskabere i Hollywood. Hans mørke London er perfekt gotisk og takket være Dante Ferrettis fremragende production design og Dariusz Wolskis fænomenale fotografering skaber Burton en perfekt utraditionel ramme omkring en ret så traditionel historie.
Som blodig voldshistorie fungerer Swenney Todd optimalt. Vi får alle de blodtilsølede mord vi kunne tænke os, det er meget teatrisk lavet, men stadig væk blodigt nok ntil at samtlige gore drenge burde få et smil på læben.
Som musical fungerer den dog ikke ligeså godt. Indrømmet synger skuespillerne godt og specielt de første sange er iørefaldende og morsommeligt bizarre (her er Johnny Depps duetter med Carter, Rickman og Sascha Cohen højdepunkterne), men efter et stykke tid synes det hele forceret og ret så ligegyldigt for plottets udvikling, her bliver Johanna sangen f.eks. gentaget for mange gange og man sidder og ønsker at den unge skuespiller bare ville holde kæft (uanset hans syngetalenter) desværre, dette er dog kun mindre skønhedspletter på en ellers unik film.
Johnny Depp kan føje endnu en stjernepræstation til sit CV. Han spiller den fordømte og tragiske Todd med stor intensitet og flair at han efter den første halve timne er BLEVET Sweeney (en kliche måske men her gør den sig altså gældende). Helena Bonham Carter er forrygende mærkelig som den alternative tærtebager Mrs. Lovett der er dybt forelsket i Todd med store konsekvenser. Alan Rickman er i sit absolutte es som den sadistiske Turpin og Sascha Baron Cohen er hylende morsom som plattenslageren Pirrelli.
Sweeney Todd overraskede mig mest positivt men også negativt. Den er ikke for alle, men den er under alle omstændigheder en helt unik filmoplevelse. Den manglede kun det sidste til at være et mesterværk. 5 små stjerner.
Filmen omhandler barberen Benjamin Barker der efter at have være uretfærdigt fængslet i 15 år kommer tilbage for at tage hævn over sin nemesis Turpin.
Allerede fra den fantastiske intro bliver man fanget i filmens dybt morbide og gotiske univers. Orgelmusik buldrer henover skærmen og vi møder en hærget Sweeney Todd i skikkelse af Johnny Depp med alt hvad dertil hører af hvid sminke og sorte rande under øjnene.
Tim Burton er nok en af de bedste stemningsskabere i Hollywood. Hans mørke London er perfekt gotisk og takket være Dante Ferrettis fremragende production design og Dariusz Wolskis fænomenale fotografering skaber Burton en perfekt utraditionel ramme omkring en ret så traditionel historie.
Som blodig voldshistorie fungerer Swenney Todd optimalt. Vi får alle de blodtilsølede mord vi kunne tænke os, det er meget teatrisk lavet, men stadig væk blodigt nok ntil at samtlige gore drenge burde få et smil på læben.
Som musical fungerer den dog ikke ligeså godt. Indrømmet synger skuespillerne godt og specielt de første sange er iørefaldende og morsommeligt bizarre (her er Johnny Depps duetter med Carter, Rickman og Sascha Cohen højdepunkterne), men efter et stykke tid synes det hele forceret og ret så ligegyldigt for plottets udvikling, her bliver Johanna sangen f.eks. gentaget for mange gange og man sidder og ønsker at den unge skuespiller bare ville holde kæft (uanset hans syngetalenter) desværre, dette er dog kun mindre skønhedspletter på en ellers unik film.
Johnny Depp kan føje endnu en stjernepræstation til sit CV. Han spiller den fordømte og tragiske Todd med stor intensitet og flair at han efter den første halve timne er BLEVET Sweeney (en kliche måske men her gør den sig altså gældende). Helena Bonham Carter er forrygende mærkelig som den alternative tærtebager Mrs. Lovett der er dybt forelsket i Todd med store konsekvenser. Alan Rickman er i sit absolutte es som den sadistiske Turpin og Sascha Baron Cohen er hylende morsom som plattenslageren Pirrelli.
Sweeney Todd overraskede mig mest positivt men også negativt. Den er ikke for alle, men den er under alle omstændigheder en helt unik filmoplevelse. Den manglede kun det sidste til at være et mesterværk. 5 små stjerner.
18/02-2008
