Helhjertet talentudvikling

4.0
Fra lange tålmodige sekvenser og anderledes blændende fortællerkunst i skoleskyderi dramaet, ”Elephant”, til mainstream og kommercielt fortællende ”Finding Forrester”, er et sjældent set spring, men ikke desto mindre har Gus Van Sant taget springet, fra både kunstnerisk intellektualitet, til original hjertevarm fortæller kunst. ”Finding Forrester” er kærligt og let fortalt, men også en tand for skabelonskåret, og ikke mindst forudsigelig.

Hvem skulle egentligt tro at en sort fyr fra Bronx’s underkvarter, havde en skrivergave af største funklende karat? Selvom verden og samfundet siger den unge Jamal Wallace (Rob Brown) ham det imod, så kan Jamal ikke modsige sin sande natur, som både potentiel legendeforfatter og tankeskriver. For at følge sin natur, og ikke mindst drømmen om at udvikle sit unaturlige og essentielle skrivekundskaber, til legendarisk skriftforfatter, er Jamal også nødsaget til at give afkald på meget. Drømmerealisering kommer ikke uden prismærke. Jamal kommer ved en tilfældighed til at støde på en sær gammel mand, William (Connery), som har en mesterlig sans for det at kunne skrive en bestseller og en god bog. Sammen begynder mentoren og lærlingen deres velkendte historie, både på at finde sig selv og udfylde deres drømme.

Sean Connery er god som mentoren og pessimisten William, som også selv har meget at lære om sig selv. Rob Brown derimod virker lidt for monoton i perioder i hans portrættering af Jamal Wallace. Han virker næsten for standardiseret, og et eller andet sted venter man på han bryder ud, og præstere efter det umiddelbart potentiale han har. Gus Van Sant har iscenesat begge personligheder meget originalt og med usvigelig sikker hånd. Karakterforvandlingen er lige efter bogen, og dermed ikke noget sindsoprivende, men derimod sikker fundamental underholdning, som både er kærkommen og letfordøjeligt.

Gus Van Sant instruerer forbavsende sikkert og meget kommercielt. Det er hverken med store fagter, eller dybere kunstnerisk mening Sant vælger at fortælle sin eftersigende elskede historie på. ”Finding Forrester” er et ganske normal mainstreamdrama, som selvfølgelig har den patetiske substans, der lige er nok til at give filmen en form for dybde, og bedre mening. Eftermælet af filmen kommer til gode, og den sætter et kært og sødt tegn på drømmejagtens velkendte triumf. Selvom ”Finding Forrester” ikke formår at styre udenom klichefortællingen, så kan man mærke Sants hjerte banke i baggrunden, og hans mindre passion for at fortælle den blide historie.

”Finding Forrester” er et vedkommende drama, som i perioder kører i tomgang, idet historien er meget velkendt og på tanden til at blive lidt for meget, forudsigelig. Gus Van Sant yder en helhjertet, men langt fra mesterlig indsats, og han vil intet andet end blot fortælle det smukke og originale fra historien. Det er hverken provokerende og sansebombarderende. Ej heller kunstnerisk triumferende og mønsterbrydende som ”Elephant” var. ”Finding Forrester” er derimod varm og kærlig underholdning, dog uden nogle overrumplende kvaliteter.
Finding Forrester