En smule trivielt, men en god film..

3.0
(Denne anmeldelse indeholder en smule SPOILERE)

Fanget af traileren til denne film, var jeg tvunget til at se den.

Man følger offentliggørelsen/underskrivelsen af en ny pagt/aftale som skal sætte hårdt ind overfor terrorister - så vidt jeg husker. Det er ikke det essentielle. Det vigtige i denne film er, at den amerikanske præsident bliver skudt og filmen forklarer forløbet, hvem der er badguys og hvorfor - men på en lidt mere snedig måde, end de sædvanlige thriller/action film..

Filmen er ikke kronologisk, og drager på den måde en smule paraleller til Memento. Men er dog SLET ikke den samme oplevelse.

I Vantage Point ser man først en persons synsvinkel - spoler tilbage - ser den næste persons synsvinkel - spoler tilbage... etc.

Det gav en god effekt de første 2, 3 måske 4 gange, men så havde jeg også fået nok af alt det spolen frem og tilbage. Folk begyndte at grine lidt i biografen, og personligt, sad jeg også og krummede lidt tæer - for jeg håbede virkelig på en god film.

Når det så er sagt, så var den absolut spændende(når der ikke blev spolet), der var fart på fra start af, og man var fanget af handlingen igennem hele forløbet. Det er langt fra den bedste film der kommer i 2008(håber jeg da), men det var god underholdning og skuespillerne gør det godt. Jeg havde dog hellere set at de havde produceret den som f.eks. serien 24 timer, hvor man også følger flere personer, men man ser hvad de oplever samtidigt.

Noget der undrede mig enormt var hvordan de har fået en kapacitet som Sigourney Weaver til at medvirke når man sammenlagt ser hende i 3-4 minutter og hendes replikker ikke er mere end 10-12 stykker.
Vantage Point