Hop på stedet
1.0
Jeg så "Jumper" sammen med én af mine venner, en aften hvor vi var enige om at gå ind og se en gang hjernedød underholdning - og regnede med, at "Jumper" passede fint til formålet.
Det gjorde den på sin vis også. Det med det hjernedøde var i hvert fald godt ramt, for da vi kom ud af biografen, kiggede vi på hinanden og spurgte næsten i kor: "Hvornår har du sidst set en så dårlig film?"
Præmissen i "Jumper" er helt klart rettet mod fjollet underholdning: Hovedpersonen er en teenagefyr med skidt familiebaggrund, der en dag opdager, at han kan teleportere. Det udnytter han til at røve banker og leve i sus og dus. Indtil tingene bliver mere alvorlige, da han bliver forelsket, og han næsten samtidig opdager, at der findes en hemmelig organisation, som jager 'jumpers' som ham selv. Og det kunne der jo sådan set sagtens være kommet en underholdende film ud af. Men alt i "Jumper" bliver tabt på gulvet.
For det første bliver plottet formidlet med maksimal vrøvlefaktor, så det aldrig står helt klart, hvad det er for noget med de der jumpers og de 'paladins', der jager dem. Det virker som en åndssvag kliché og er totalt ligegyldigt. Jeg har en mistanke om, at der gemmer sig en religionskritik i historien i dens oprindelige romanform - de onde hedder jo paladins - men det er i så fald blevet renset fuldstændig ud i filmen.
For det andet spiller skuespillerne alle et sted mellem pinligt og halvdårligt. Hayden Christensen er rigtig slem i hovedrollen, hvor han af én eller anden grund har tillagt sig en Bob Dylan-agtig diktion. Rachel Bilson er rendyrket dum dåse som kæresten, og Samuel L. Jackson er jammerlig som chef-paladin med hvidt hår. Selv talentfulde Jamie Bell rammer helt ved siden af som den anden jumper-hovedrolle.
Og for det tredje er den virkeligt ringe instrueret af Doug Liman. Historien bliver rodet fortalt, scenerne er dårligt skåret, nogle af dem er helt ligegyldige, og det er simpelt hen bare skidt hele vejen. Det eneste lille lyspunkt er, at der er nogle meget fede effekter, når jumperne teleporterer biler og den slags - men selv de effekter er ikke noget særligt i en moderne actionfilm.
Doug Liman har med "Mr. & Mrs. Smith" og "Jumper" lavet to blockbuster-stinkere i træk. Den her er så dårlig, at den ikke engang er ufrivilligt morsom.
Det gjorde den på sin vis også. Det med det hjernedøde var i hvert fald godt ramt, for da vi kom ud af biografen, kiggede vi på hinanden og spurgte næsten i kor: "Hvornår har du sidst set en så dårlig film?"
Præmissen i "Jumper" er helt klart rettet mod fjollet underholdning: Hovedpersonen er en teenagefyr med skidt familiebaggrund, der en dag opdager, at han kan teleportere. Det udnytter han til at røve banker og leve i sus og dus. Indtil tingene bliver mere alvorlige, da han bliver forelsket, og han næsten samtidig opdager, at der findes en hemmelig organisation, som jager 'jumpers' som ham selv. Og det kunne der jo sådan set sagtens være kommet en underholdende film ud af. Men alt i "Jumper" bliver tabt på gulvet.
For det første bliver plottet formidlet med maksimal vrøvlefaktor, så det aldrig står helt klart, hvad det er for noget med de der jumpers og de 'paladins', der jager dem. Det virker som en åndssvag kliché og er totalt ligegyldigt. Jeg har en mistanke om, at der gemmer sig en religionskritik i historien i dens oprindelige romanform - de onde hedder jo paladins - men det er i så fald blevet renset fuldstændig ud i filmen.
For det andet spiller skuespillerne alle et sted mellem pinligt og halvdårligt. Hayden Christensen er rigtig slem i hovedrollen, hvor han af én eller anden grund har tillagt sig en Bob Dylan-agtig diktion. Rachel Bilson er rendyrket dum dåse som kæresten, og Samuel L. Jackson er jammerlig som chef-paladin med hvidt hår. Selv talentfulde Jamie Bell rammer helt ved siden af som den anden jumper-hovedrolle.
Og for det tredje er den virkeligt ringe instrueret af Doug Liman. Historien bliver rodet fortalt, scenerne er dårligt skåret, nogle af dem er helt ligegyldige, og det er simpelt hen bare skidt hele vejen. Det eneste lille lyspunkt er, at der er nogle meget fede effekter, når jumperne teleporterer biler og den slags - men selv de effekter er ikke noget særligt i en moderne actionfilm.
Doug Liman har med "Mr. & Mrs. Smith" og "Jumper" lavet to blockbuster-stinkere i træk. Den her er så dårlig, at den ikke engang er ufrivilligt morsom.
20/03-2008
