Grotesk god

4.0
Skal ærligt indrømme, at jeg har lidt ambivalente forhold til denne lidt oversete Stone-film, som er blevet gemt lidt af vejen, da den nok er for skæv til den almindelige filminteresserede. Men det fortjener den nu ikke, selvom den faktisk ikke er for sarte sjæle, og ikke videre appellerende til en munter filmaften trods mange karikaturiske fremhævninger.

Bobby (Sean Penn), er på vej gennem Arizonas imponerende øde områder, for efter planen at havne i Las Vegas, for at gøre op med et mellemværende. Bilen går til i varmen, og for at få skiftet ny slange, må han gennem den lille flække Superior. Opholdet bliver noget længere end planlagt og udvikler sig til noget af et mareridt.

Vi kender ham alle. Denne joviale type, der agere udfra alt efter om det bliver papir, saks eller sten. Han lader sig flyve med af strømmen, og når så realiteten er en kendsgerning, så smyger han sig let og elegant uden om. Når han så vil gøre det godt igen, er det for sent. En helt uskyldig type, og så alligevel ikke, men fra den almene tilskuers side, så har han vundet sympatien forlængst.
Sådan en er Bobby, og her er Sean Penn valgt som den helt rigtige, ligesom de øvrige cast er omhyggeligt valgt af den måske knap så folkelige Oliver Stone, men garvet som en ræv.

Det er som om at Stone har fået hver af sine nøje valgte skuespillere til at udfolde sig fuldstændigt arketypisk. Billy Bob Thornton som spiller den nørdet mekaniker, har vi alle vidst var lidt for viderekommende, men her er han bare fuldt ud nørdet. Det samme med Nick Nolte som Jake. Han er jo ofte en led karl, men her er han jo ligefrem grotesk ulækker, og sådan kan man blive ved helt ned til de mindste biroller.

Portrættet af en lille amerikansk by, hvor folk ofte er isoleret og indspiste er også i øjet. Stone forstærker dog dette ved hjælp af fokusering på en masse detaljer samt flashbacks, men han er ikke helt så langt fra det realistiske i denne skildring som man skulle tro.

I løbet af de 2 timers varighed som filmen udspilles i, tager man sig selv flere gange i at både grine og græde, og ikke mindst forarges man. Kan man abstrahere fra dette, så er der faktisk mere alvor at hente end somså, og derfor mere end bare et billigt grin og trækken på skuldre.

U-Turn