Det er dit eget valg ...
3.0
17-årige Sara er Jehovas Vidne ligesom resten af sin familie. Men det er den fyr, hun møder på det lokale diskotek, ikke. Så da hun forelsker sig i ham, fører det hurtigt til trusler om at blive udstødt og 'usynlig' for Vidnerne, inklusive hendes egen familie.
"To verdener" er inspireret af en virkelig historie om en ung kvinde, der groft sagt mistede hele sin forhistorie, fordi hun faldt for den forkerte. På den led er filmen et ganske interessant indblik i, hvordan et foretagende som Jehovas Vidner holder styr på flokken. Ikke ved vold eller tvang, men gennem socialt pres og truslen om, at man fornærmer De Ældste. Det er tankevækkende, så effektivt det er at sige: "Det er dit eget valg, men jeg synes ikke, det er en god idé".
Men filmen holder sig så også til at være tankevækkende. Det er relativt forudsigeligt, hvordan det vil gå Sara, så der bliver aldrig for alvor skabt et drama. I stedet triller historien stille og roligt af sted - med interessante pointer, men uden nogen form for emotionel eller intellektuel slagkraft. Nej, selvfølgelig er det ikke så godt, at folk bliver hegnet inde i et bur af tro. Men man skal heller ikke ret langt ind i "To verdener", før den klart har signaleret, hvad den mener.
En stor del af ansvaret må falde på instruktør Niels Arden Oplev, som altså aldrig formår at gøre filmen rigtig spændende. Den er nydeligt lavet, men heller ikke mere. Rosalinde Mynster gør det udmærmet som den stille, akavede hovedperson, mens Johan Philip Asbæk ofte stjæler billedet som hendes forbudte kæreste. Til gengæld er hverken Jens Jørn Spottag eller Anders W. Berthelsen alt for overbevisende i historiens væsentligste voksne roller.
Filmens virkelige styrke ligger for mig i, at den kommer i en tid, hvor nogle taler kritisk om 'parallelsamfund' i Danmark. Her gør "To verdener" opmærksom på, at det også er en del af dansk kultur, at der findes sekteriske grupper med egne regler, der bl.a. undertrykker kvinder. Og det er en absolut relevant pointe - men det er også én, som man helt på egen hånd skal hente ud af filmen.
"To verdener" er inspireret af en virkelig historie om en ung kvinde, der groft sagt mistede hele sin forhistorie, fordi hun faldt for den forkerte. På den led er filmen et ganske interessant indblik i, hvordan et foretagende som Jehovas Vidner holder styr på flokken. Ikke ved vold eller tvang, men gennem socialt pres og truslen om, at man fornærmer De Ældste. Det er tankevækkende, så effektivt det er at sige: "Det er dit eget valg, men jeg synes ikke, det er en god idé".
Men filmen holder sig så også til at være tankevækkende. Det er relativt forudsigeligt, hvordan det vil gå Sara, så der bliver aldrig for alvor skabt et drama. I stedet triller historien stille og roligt af sted - med interessante pointer, men uden nogen form for emotionel eller intellektuel slagkraft. Nej, selvfølgelig er det ikke så godt, at folk bliver hegnet inde i et bur af tro. Men man skal heller ikke ret langt ind i "To verdener", før den klart har signaleret, hvad den mener.
En stor del af ansvaret må falde på instruktør Niels Arden Oplev, som altså aldrig formår at gøre filmen rigtig spændende. Den er nydeligt lavet, men heller ikke mere. Rosalinde Mynster gør det udmærmet som den stille, akavede hovedperson, mens Johan Philip Asbæk ofte stjæler billedet som hendes forbudte kæreste. Til gengæld er hverken Jens Jørn Spottag eller Anders W. Berthelsen alt for overbevisende i historiens væsentligste voksne roller.
Filmens virkelige styrke ligger for mig i, at den kommer i en tid, hvor nogle taler kritisk om 'parallelsamfund' i Danmark. Her gør "To verdener" opmærksom på, at det også er en del af dansk kultur, at der findes sekteriske grupper med egne regler, der bl.a. undertrykker kvinder. Og det er en absolut relevant pointe - men det er også én, som man helt på egen hånd skal hente ud af filmen.
28/04-2008
