Det frie markeds skyggeside

3.0
Jeg synes, det er prisværdigt, at Ken Loach stadig forsøger at redde verden. I "It's a Free World ..." er han tilbage ved den rendyrkede politiske indignation, når han skildrer, hvordan østeuropæere udnyttes som billig arbejdskraft. Loach er jo en stædig socialist af den gamle skole, og jeg er langtfra enig i alle hans politiske betragtninger, men her har han fat i et emne, hvor langt de fleste vil være enige i, at der er noget galt.

"It's a Free World ..." handler om en yngre kvinde fra London, der arbejder med rekruttering af østeuropæere, men pludselig mister sit job. Hun beslutter sig for at starte sit eget rekrutteringsbureau, og ved hjælp af hårdt arbejde og små hvide løgne er hun og en veninde snart i gang med at importere polakker. Men de små løgne bliver større, og lidt efter lidt mister hun ansvarsfølelsen over for de mennesker, hun handler med, og tænker i stedet kun på sin egen profit.

Loach får især én pointe trumfet igennem i filmen: Nemlig at importen af illegal arbejdskraft er dybt problematisk. Hovedpersonen starter med at undskylde sig med, at de lige skal have firmaet op at køre, men når det så er det, er det jo stadig meget nemmere at se stort på reglerne og tjene flere penge. Loachs pointe er så også, at når østarbejderne ikke er beskyttet i første led, ryger hele kæden, så de bliver udnyttet på alle måder. Og fordi de er på et sort, mafia-agtigt marked, er der ingen hjælp at hente fra myndighederne. Det minder desværre lidt for meget om visse historier, der har været fremme om østarbejdere i Danmark.

Samtidig bruger Loach et fint lille greb ved at bygge sympati for hovedpersonen. Hun bliver selv røvrendt og har det hårdt, så man forstår godt hendes kamp for at klare sig som selvstændig. Debutanten Kierston Wareing spiller hende glimrende i filmens første fase, men har sværere ved at gøre hendes forvandling til kynisk udbytter troværdig.

"It's a Free World ..." har mange kvaliteter, ikke mindst som tankevækker. Men samtidig er det efter min mening egentlig ikke nogen specielt god film. Den er tydeligvis lavet på et mindre budget, så både teknik og skuespil er svingende i kvalitet, selv med respekt for dens socialrealistiske udgangspunkt. Og så er historien lidt noget rod. Loach forsøger at flette flere spor sammen, fordi han også vil gabe over hovedpersonens kærlighedsliv og forhold til sin familie. Det gør filmen til en alt for fragmenteret oplevelse, som igen er medvirkende til, at hovedpersonens forvandling til kyniker er svær at sluge. Jeg kunne især godt have undværet hendes far og hans holdninger til, hvordan alt var bedre i gamle dage, hvor man arbejdede hele livet samme sted, og der ikke kom polakker og pressede lønnen. På det punkt kommer filmen til at virke lige lovlig frelst. Men det ændrer ikke ved, at den tager fat i et yderst relevant emne.
En fri verden