En anderledes skønhed

6.0
Tim Burton har gjort det igen og hvis man har set "Nightmare Before Christmas", så vil man være bekendt med hans animationsgenre - dog kan jeg næsten bedre lide denne film, som er så magisk, smuk og fantasiladet, som kun Burton kan gøre det.

En film der handler om en gut - Viktor (Johnny Debb) der ved et uheld kommer til at gifte sig med en mystisk kvinde fra dødsriget (Helena Bonham-Carter) - ja det er sgu ikke hverdagskost og normalt ville man da straks tænke, at dette her ville være klamt og dystert, men absolut tværtimod. Det er faktisk en smuk, livsbekræftigende og MEGET original film.

Der er nærmest tale om en klassisk film med hensyn til stil og fortællemåde, men selvfølgelig med et 'touch' af det usædvanlige, da det jo er en Burton film. Her har vi magi og kærlighed mod forfængelighed og ondskab, men her formås det bare at blive gjort på en så fin og intelligent måde, som overgår langt de fleste.

Her er så sandelig også masser af humor, spænding og underholdning, med superflot musik af Danny Elfman, som er en fantastisk filmkomponist. Tjah jeg synes godt at man uden at tøve kan kalde det for et mesterværk.
Corpse Bride