Man tager...

2.0
Hermed følger opskriften på to vidt forskellige film. Vi lægger ud med den første.

Hellboy:
Man tager en fin lille skabelsesberetning, tilføjer 2 skefulde okkultisme, en portion nazisme, en knivspids humor og strør lidt kærlighed ud over det hele. Ingredienserne bages i små 2 timer og bliver til en flot, stemningsfuld film med spændende udbyggede karakterer, der både fungerer på skurke- og heltesiden.

Hellboy 2: The Golden Army:
Man tager en fin lille forhistorie, fortalt på en levende og original måde. Springer frem i tiden. Tilsætter 30% infantil slapstick humor, fjerner enhver form for stemning og uhygge, drysser overdrevent med diverse kærlighedssideplots for til sidst at sætte det hele sammen så ustruktureret og fortællemæssigt uinteressant, at det er svært at tro, at vi har at gøre med den samme kok. Derudover tilføjer man en række ingredienser, der alligevel ikke kan smages i det endelige resultat, hvorefter man smager til med lidt dårlig eftersmag.

Hvad skete der Guillermo?!
Hellboy 2: The Golden Army