Stjerner på slap line

4.0
Coen-brødrene vender tilbage til humoren med "Burn After Reading", der er en blanding af absurd forvekslingskomedie og genreparodi på spionfilm. Handlingen bliver sat i gang af en aldrende CIA-analytiker, der er ved at skrive sine memoirer efter at have sagt sit job op i vrede over at blive degraderet. Ad sære omveje ender en cd med nogle af hans kapitler i et fitness-center, hvor to knap så snedige ansatte mener, den må være penge værd. Og snart løber en masse mennesker forvirret rundt efter noget, de ikke helt ved, hvad er. Samtidig med at flere af dem er ekstra paranoide, fordi de har affærer med hinanden.

"Burn After Reading" er baseret på en rigtig sjov grundlæggende idé, der gør fint grin med spiongenren: Nemlig at spionverdenen er så hemmelighedsfuld, at én lille cd meget nemt bliver fjeren, der vokser til fem høns - og dermed får helt uforudsete konsekvenser. Det kommer især igennem i den virkelig elegante slutsekvens, der lukker filmen flot og morsomt af.

Desværre er filmen så også ganske længe om at komme frem dertil. Den kommer ikke rigtig i gear før et stykke over halvvejen, fordi Coen-brødrene bruger meget af tiden på at svælge i de sære karakterer og situationer. Der er konstant morsomme detaljer i "Burn After Reading", men det er kun en film, hvor man småsmilende sidder og hygger sig. Man bliver ikke revet med i latterkramper, og derfor savnede jeg fremdrift i historien i stedet for flere sære detaljer.

John Malkovich er ellers fantastisk som den bitre, fordrukne gamle CIA-mand. Han skiller sig virkelig ud i et ellers stærkt cast, der også har Frances McDormand, George Clooney, Brad Pitt og Tilda Swinton på slap line i karikerede roller. Og et gyldent makkerpar i J.K. Simmons og David Rasche som de to CIA-chefer, der forsøger at finde hoved og hale i, hvad der foregår. Simmons har flere af filmens bedste replikker, fx da han lettere opgivende siger: "Report back to me when ... I don't know, report back to me when it makes sense."

"Burn After Reading" er en udmærket komedie, der bestemt er halvanden time i biografen værd. Men for mig er den også endnu et bevis på, at Coen-brødrene er stærkere, når de laver film med en mere alvorlig grundtone. Deres absurde sans for humor fungerer simpelt hen bedre på en baggrund af noir eller spænding.
Burn After Reading