Formålsløst stjernetræf

2.0
Al Pacino og Robert De Niro i samme film. Det er set før i både "The Godfather Part II" og "Heat", men i de film havde de to superstjerner sammenlagt én scene sammen. Så Pacino og De Niro spiller for første gang rigtigt sammen i "Righteous Kill", hvor de er to rutinerede kriminalbetjente fra New York, som har været makkere i lang tid. Der er bare én af dem, der er begyndt at tage loven i egen hånd ved at skyde de kriminelle, de ikke kan få dømt. Og de to bliver selvfølgelig selv sat til at opklare sagen.

Det er ikke nogen dum præmis, men filmen ender som en gang rod, ikke mindst genremæssigt. Den vil gerne være klassisk politifilm, samtidig med at den er seriemorder-krimi og selvtægtsfilm. Af de tre stilarter synes jeg, den fungerer bedst som politifilm, primært på grund af flere gode cop talk-replikker. Men helheden er noget juks. "Righteous Kill" er i meget høj grad bygget op omkring ét bestemt fortælleteknisk trick, som ganske vist er effektivt, men til gengæld får filmen til at virke fortænkt og manipulerende - og i sidste ende temmelig formålsløs.

Det kan så meget vel være lige præcis den fortælletekniske detalje, der har fået de to stjerner til at sige ja til manuskriptet - men instruktør Jon Avnet får den slet ikke til at fungere i sammenhængen.

Pacino og De Niro gør det nu i øvrigt udmærket. Pacino sætter sin vanlige afslappede charme ind i en rolle, han kan til fingerspidserne, men jeg synes faktisk, De Niro samlet set kommer bedst ud af filmen med sin politimand fyldt med indestængt vrede. Derudover er Carla Gugino rigtig god som De Niros bolleveninde fra den retsmedicinske afdeling.

Men som helhed vil "Righteous Kill" altså kun blive husket for, at det her var første gang, dens to stjerner spillede sammen for alvor. Resten er absolut forglemmeligt.
Righteous Kill